Friday, October 28, 2005

Bill Gates fylder 50 år
Bill Gates kom til verden i nærheden af Seattle, som søn af en advokat og en skolelærer. Han voksede op sammen med sine to søstre og gik på privatskole i Seattle, hvor han første gang blev interesseret i computere og begyndte at programmere som 13-årig. I 1973 startede han på Harvard University, hvor han udviklede en version af Basic til den første mikrocomputer. Gates færdiggjorde aldrig sit studium, men forlod universitetet og startede Microsoft i 1975 sammen med sin ven Paul Allen. Med en anslået formue på 46,5 milliarder dollar er Bill Gates stadig verdens rigeste menneske og han er også en af verdens største filantroper.