Thursday, December 30, 2004

Dødstallet efter flodbølgen over 87.000
Katastrofen efter flodbølgen er langt værre i Thailand end først antaget. Ligene hober sig op i tusindvis. I Khao Lak nord for turistøen Phuket er håbet om at finde flere overlevende nærmest lig nul. Det samlede dødstal efter katastrofen i Sydøstasien rapporteres torsdag at være på 87.475 mennesker.

Wednesday, December 22, 2004

Mobilstråler ændrer menneskeceller
Mobilstråler eller retter bølger fra mobiltelefoner ændrer celler fra dyr og mennekser, viser nye forsøg gennemført i laboratorier. Foreløbig er der ikke tegn på, at ændringerne medfører sygdomme eller helbredsproblemer hos mennesker. Det konkluderer forskerne fra det EU-støttede team Reflex, der står bag de endnu ikke offentliggjorte undersøgelser. Selv om der ikke er påvist helbredsskader mener lederen af forskningen, Franz Adlkofer, at man af forsigtighedsgrunde bør begrænse brugen af mobiltelefonen.

Thursday, December 16, 2004

Storryger blev 105 år
Marie Ellis fra Storbritannien blev 105 år. Hun døde af alderdom i begyndelsen af december efter et langt liv som storryger. Den gamle dame er ikke blevet gammel på grund af sine sunde levevaner udover de 15 daglige cigaretter nød hun gerne fedt og sukker. Helst tre teskefulde sukker i kaffen.

Monday, December 13, 2004

Skuespilleren Frits Helmuth død
Frits Helmuth var født til sin metier som søn af alle tiders største danske revykunstner Osvald Helmuth. Han voksede op i miljøet, og han voksede ind i det allerede som barn, hvor hans naturlighed gav ham den første filmrolle, da han var syv. Det rakte fra den muntert syngende student Eibæk i Hostrups guldalderkomedie Eventyr på Fodrejsen på Det Kgl. Teater i 1950-erne til det personificerede spanskrør, lektor Blomme, i filmatiseringen af Scherfigs Det forsømte forår i 1990-erne. Ingen af hans samtidig formåede som Frits Helmuth at dele sig med lige stort talent mellem teaterscenen og filmlærredet.

Friday, December 10, 2004

Ronaldinho årets spiller i 2004
Fodboldmagasinet World Soccer har kåret Barcelonas brasilianske spiller Ronaldinho til årets fodboldspiller 2004. World Soccer begrunder udnævnelsen med Ronaldinhos enorme betydning for Barcelona de sidste års tid, hvor det spanske hold lader til at have genfundet tidligere tiders storform. Ronaldinho er derfor kommet i selskab med andre store brasilianske fodboldnavne, der har opnået hæderen som årets spiller, blandt andre Ronaldo, Rivaldo og Zico.

Thursday, December 09, 2004

Bloom går til Buddha
Den 27-årige skuespiller gennemførte en lang buddhisme ceremoni i byen Maidenhead i England sammen med 60 andre troende, skriver den engelske avis The Mirror. Hollywood-stjernen Orlando Bloom, der blandt andet er kendt fra film som Troja, Ringenes Herre og Pirates of the Caribbean er blevet buddhist. Ja, hvorfor ikke, når han nu har opnået rigdom og berømmelse.

Wednesday, December 08, 2004

Statsminister afviser fattigdomsgrænse
Anders Fogh Rasmussen mener ikke, at livskvalitet kan gøres op i flæskesteg og børnefødselsdage. Det er meget mere alvorligt, siger han. Danmark får ikke en officiel fattigdomsgrænse, så længe det står til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Med henvisning til, at en sådan grænse vil være teori, afviste statsministeren i onsdagens spørgetid at indføre en fattigdomsgrænse på samme måde som andre ministre har gjort før ham.

Tuesday, December 07, 2004

Læreruddannelsen skal på universitetet
Skolen skal sætte eleverne i stand til en kompetent behandling af sproglige og matematiske problemer, og fagligheden styrkes bedst ved at oprette en læreruddannelse ved universiteterne, siger tidligere professor ved DPU, Jørgen Aage Jensen. En anden professor efterlyser et øget fokus på samspillet mellem faget og den faglige formidling, som han mener kan sikres ved at oprette en læreruddannelse på akademisk niveau. Som læreruddannelsen ser ud i dag, er der kun afsat omkring et halvt år til hvert linjefag, og det bør ses i forhold til gymnasielæreruddannelsen, hvor et bifag på universitetet varer to år.

Friday, December 03, 2004

EU vil overvåge dig på Nettet
EU er på vej med nye regler, der skal forpligte teleselskaber og internetudbydere til at registrere, hvad deres kunder foretager sig på nettet, men på et møde torsdag kunne EU's justitsministre ikke blive enige om, hvor omfattende reglerne skal være.

Wednesday, December 01, 2004

Undergang
Nu er den så igen gal med moralen, sproget, ungdomskulturen og livet i folkeskolen. Det viser sig, at ganske almindelige middelklassebørn kalder hinanden for ludere. Midt i Velfærdsdanmark står børn i dyrt tøj og betegner venner og veninder som prostituterede. Den danske forfatterinde Hanne-Vibeke Holst er stået frem og har sagt, at det er hip hoppens skyld. Det er de danske rapmusikere, der sender ord som luder, stram fjappe og møgluder i cirkulation. Og det har udviklet sig til et voldsomt spektakel i morgenaviser, i radioen og den gode sendetid på fjernsynet.

Saturday, November 27, 2004

Buy nothing day
Idéen om at bekæmpe sin købetrang en enkelt dag om året opstod for 13 år siden hos forfatteren Kalle Lasn, der bor i Canada, 45 kilometer fra Vancouver. Han har grundlagt foreningen Adbusters, der også laver anti-reklame- og sluk-tv-aktioner. Lasn og hans medaktivister opfatter det stadigt voksende forbrug som en fælles besættelse, der fører til undergang. Den femtedel af verdens befolkning, der bruger 85 procent af ressourcerne bliver mere og mere afhængige, men mindre og mindre tilfrede af det.

Friday, November 26, 2004

Billede af Marilyn Monroe til salg
Et nøgenbillede af Marylin Monroe skal under hammeren. Auktionshuset forventer, at det vil indbringe mindst 200.000 kr. Det kendte billede er taget af fotografen Tom Kelly, og blev foræret af Monroe til tøjdesigneren Bill Travilla, der kreerede tøjet til flere af hendes film. Billedet var medvirkende til, at den afdøde skuespiller for alvor fik indpas i Hollywood.

Wednesday, November 24, 2004

Computerskærme kan give grøn stær
For første gang mener videnskaben at kunne dokumentere, at meget arbejde foran computerskærmen øger risikoen for at udvikle øjensygdommen grøn stær, der kan føre til blindhed. Mere end 9000 japanere deltog i en undersøgelse på Toho University School of Medicine og af den halvdel, der gennem mange år havde siddet længe foran skærmen, fik mere end 500 konstateret unormale ændringer i øjnene heraf havde 200 udviklet grøn stær.

Monday, November 22, 2004

Hildegard von Bingen
Hildegard von Bingen var en af højmiddelalderens største kapaciteter inden for teologi, lægekunst, naturvidenskab og politik og samtidig var hun digter og komponist. Sidst og ikke mindst var hun også mystiker, som malede sine spirituelle åbenbaringer. På sine gamle dage fik hun i sine visioner den opgave at drage ud og holde offentlige tordentaler mod Kirkens ydre og indre fjender dels mod gnostiske kættere, som udefra underminerede den kristne tro, og dels mod de præster og lægfolk, som indefra nedbrød Kirken med verdsliggørelse og forfladigelse.

Thursday, November 18, 2004

Irland er verdens smørhul
Det er magasinet The Economist, der ifølge BBC News har fundet frem til, at Irland lige nu er verdens bedste land at leve i. Kombinationen af stigende velstand og traditionelle værdier placerer Irland på førstepladsen foran Schweiz, Norge, Luxembourg, Sverige, Australien, Island, Italien, Danmark og Spanien.

Tuesday, November 16, 2004

Pusher Street forsvundet fra bykortet
Den verdenskendte gade Pusher Street på Christiania har fået dødsstødet. Den findes ikke længere. Forlaget Krak har ganske enkelt fjernet gadens navn fra næste års udgaven af Kraks kort over København og Omegn.

Monday, November 15, 2004

Depression skrumper hjernen
Resultaterne forklarer en række hidtil ubesvarede spørgsmål. Vi ved nu, at depression kan skrumpe særlige dele af hjernen, og at aktiv behandling kan skabe nye nerveceller. Vi kan forklare, hvorfor depression bliver værre for hver gang, den opstår. Og det er bevist, at depression skyldes et tæt samspil af både psykologisk og biologiske faktorer, siger overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Hospital i Århus. At hjernens nerveceller bliver direkte påvirket af depression er en kæmpe advarsel til de cirka 250.000 danskere, der har sygdommen i behandlingskrævende grad. Det betyder, at man bør tage sygdommen langt mere alvorlig end i dag, hvor mellem halvdelen og en tredjedel
aldrig søger hjælp.

Thursday, November 11, 2004

Yasser Arafat død i Paris
Overlægen på det militærhospital lidt uden for Paris, hvor Arafat var indlagt, kom torsdag morgen med en kortfattet erklæring om, at den palæstinensiske leder er død. Han vil fredag blive fløjet til den egyptiske hovedstad Kairo, hvor der arrangeres en mindehøjtidlighed, og derefter videre til sit hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden, hvor han skal begraves, oplyser en af hans rådgivere.

Monday, November 08, 2004

Nina Hagen bliver H.C. Andersen-ambassadør
I 200-året for H.C. Andersens fødsel til næste år skal seks tyske kulturpersonligheder være med til at udbrede kendskabet til den danske digter i Tyskland, hvor der vil blive afholdt et væld af fødselsdagsarrangementer. Disse seks blev i dag udnævnt af det danske kronprinspar. Mødet med det danske kronprinspar fik også store smil frem hos de nyudnævnte ambassadører; balletkoreograferne John Neumeier og Sasha Waltz, tv-værten Sandra Maischberger, skuespilleren Katja Riemann, erhvervsmanden Hans-Olaf Henkel og punklegenden Nina Hagen.

Saturday, November 06, 2004

Mærsk forurener mest
Mærsk tegner sig for to tredjedele af alle danske virksomheders udslip af kvælstofilter. Når det gælder udslippet af svovl, står Mærsks virksomheder for 80 procent af den samlede forurening. Den store synder er Mærsk-skibene. Institut for Miljøvurdering betegner forurening fra skibe som et stort, men overset miljøproblem. Skibe sejler på billig fuelolie, der indeholder op til 900 gange så meget svovl som brændstof til biler.

Tuesday, November 02, 2004

Danmark er verdens førende it-nation
ISI sammenligner hvert år en lang række it-parametre. Index 2004 har målt 53 landes evne til at være med i den såkaldte informationsrevolution samt landenes evne til at bruge og udnytte mulighederne i it. Eksempelvis har danskerne fået højeste score, når det gælder andelen af befolkningen, som har adgang til internet. Ifølge undersøgelsen har 67% af danskerne adgang til nettet, 84% af dem har adgang fra eget hjem og 22% af de danske hjem har fået installeret bredbåndsforbindelser. Sverige er nu nummer to på listen, herefter følger USA, som er det land i verden, hvor indbyggerne har flest computere og mest software pr. husstand.

Monday, November 01, 2004

Under huden er vi alle ens
Kortlægningen af den menneskelige arvemasse, det humane genomprojekt, har i stigende grad ført til en erkendelse af, at selv om vi i det ydre kan se meget forskellige ud, er vi inde under huden meget ens. Faktisk så ens, at alle homo sapiens genetisk set er mellem 99,6 og 99,8 procent identiske. Førende forskere i genetik har i det nyeste nummer af tidsskriftet Nature Genetics sat racebetegnelserne og forskellene samt lighederne mellem mennesker af vidt forskellig etnisk herkomst under lup. Konklusionen er, at det efterhånden er mere vildledende end vejledende at inddele mennesker efter racer.

Friday, October 29, 2004

Ny computer-virus
Danmark blev fra klokken otte i morges oversvømmet af en ny virus-variant af den såkaldte Bagle-orm. Bagle.at spreder sig via e-mail, Windows fildeling og P2P-fildelingsprogrammer. Ormen findes i en vedhæftet fil med et af følgende navne Price, price eller Joke, som har filendelsen .com, .cpl, .exe eller .scr. Ormen kopierer sig selv til alle mapper, der indeholder navnet 'shar' under lokkende navne som Adobe Photoshop 9 full.exe og Microsoft Office XP working Crack, Keygen.exe. Den hurtige spredning skyldes blandt andet de lokkende navne og udbredelsen af fildelingsprogrammer og hurtige bredbåndsforbindelser. Ormen laver blandt andet ændringer i registreringsdatabasen, så den starter sammen med Windows. Ormen indeholder også en bagdør, der lytter på TCP port 81, som kan udnyttes til at downloade og eksekvere filer på det inficerede system.

Wednesday, October 27, 2004

Millioner af mennesker sulter
842 millioner mennesker ud af verdens befolkning på omkring fem milliarder lider af sult. Det viser ny FN-rapport. Sult dræber flere mennesker end nogen af de øjeblikkelige krige og terrorangreb, påpeger Jean Ziegler fra FN's menneskerettighedskommission i rapporten. Madmanglen er især kritisk på Cuba, i Nordkorea, Sudan og i de palæstinensiske områder.

Sunday, October 24, 2004

Fald fra tribune
En ung mandlig tilskuer på 24 år faldt ned fra den øverste tribune i Parken under superligakampen mellem FC København og Viborg. Tilskueren landede på en betontrappe og pådrog sig kraniebrud. Hans tilstand er yderst kritisk. Kampen blev aflyst ved stillingen 0-0. Faldet skete umiddelbart efter, at anføreren Bo Svensson fra FC København havde fået det røde kort 25 minutter inde i anden halvleg. Magne Hoseth opdagede, at noget var helt galt blandt publikum og fik tilkaldt en læge.

Wednesday, October 20, 2004

Professor forudsiger nettets undergang
Hannu H. Kari fra Helsinkis Teknologiske Universitet forudser, at internettet går under om to år. Den finske professor i sikkerhed inden for militære netværk mener, at spam og virus vil være hovedårsagerne til nettets undergang. "Når andelen af virus og spam overstiger smertegrænsen, vil det skade troværdigheden af den information, der findes på internettet. I kombinationen med ensidige og aggressive angreb mod nettets grundpiller og generelt dårlige it-kundskaber hos flertallet af brugere vil det føre til nettes undergang," siger Hannu H. Kari til den svenske avis Aftonbladet.

Monday, October 18, 2004

En slags undskyldning
Jeg var halvfuld og sur efter at min søster havde været på besøg, derfor gik min vrede senere på dagen ud over en af min nærmeste venner. Han provokerede mig med et udsagn, som virkelig fik mit pis i kog. Jeg forstod slet ikke, hvordan han kunne tale om verdens bedste trommeslager. Til nøds kunne jeg acceptere, at man taler om verdens hurtigste mand, men at omtale en bestemt person som værende den bedste i forhold til musik eller kunst for den sags skyld er ren galamatias i mine øre.

Friday, October 15, 2004

Mobiltelefoni kan give kræft
En ny svensk undersøgelse om øget risiko for kræft på hørenerven efter 10 års brug af mobiltelefon bør især føre til overvejelser om børns brug af mobiltelefoni. For der findes faktisk ingen forskningsresultater omkring børn og mobiltelefoni, siger biokemiker og stråleforsker på Århus Universitet Sianette Kwee, der har forsket i mobilstråling i 20 år. Hvis man udsætter levende celler for stråling, sker der skader, men hvis man bliver ved med at udsætte cellerne for stråling, forsvinder effekterne pludselig, fordi organismerne vænner sig til strålingen. Det betyder dog ikke, at der ingen skade er sket, siger Sianette Kwee.

Wednesday, October 13, 2004

Europæer eller indianer
Kennewick-manden har været for retten i Portland i USA. Det interessante ved retssagen var, at han var ca. 9.500 år gammel, og at retssagen blev opfattet som en sag mellem det amerikanske indenrigsministerium og videnskabsmændene og en kamp mellem religion og videnskab eller mellem indianerne og europæerne.I juli 1996 fandt nogle unge mennesker ved Columbia-flodens bred nær byen Kennewick i USA et skelet, som en ekspert bedømte det til at være en europæisk bosætter fra 1800-tallet. En kulstof-14 analyse viste imidlertid, at skelettet af denne europæer var 9.500 år gammelt. Dermed fik indianerne også stor interesse for skelettet, for de ville ikke risikere, at europæerne kom først til Amerika. Derfor forlangte repræsentanter for fem lokale stammer knoglerne af, hvad de betegnede som deres fjerne forfader, udleveret til øjeblikkelig genbegravelse.

Tuesday, October 12, 2004

Fede lår kan være sundt
Fedme er en folkesygdom, men fedt på kroppen er ikke nødvendigvis af det onde, viser ny undersøgelse. Det afgørende er, hvor fedtet sidder. En gruppe danske forskere har fundet forklaringen på, hvorfor det notorisk er sundere at være pæreformet end æbleformet, skriver Politiken tirsdag. Runde hofter og store lår kan i et vist omfang beskytte mod alvorlige sygdomme som åreforkalkning, sukkersyge og blodpropper i hjertet.

Monday, October 11, 2004

Dekonstruktionens far er død
Det er en af de store, der er død. Jacques Derrida er den sidste i den store generation og den første, der blev rigtig europæer. Han var berømt for altid at arbejde. At skrive, at udfolde nye åbninger og pege mod nye begyndelser. Man sagde om Derrida, at han havde et stativ i sin lille bil, som gjorde det muligt for ham at skrive, når han om morgenen kørte fra sit hjem i Ris-Oran-Gis for at forelæse eller deltage i kollokvier i Paris. Så kunne han sidde i kø foran rødt trafiklys og analysere strukturmomenter i Heideggers Dasiensanalytik.

Sunday, October 10, 2004

Danmark fik fortjent sejr
Martin Jørgensen havde ikke held med mange af sine aktioner i lørdagens kamp mod Albanien, men én gang holdt han lykkens gudinde i hånden. Et ellers ufarligt skud blev afrettet og sejlede i mål, hvilket grundlagde Danmarks sejr på 2-0 og gav tre vigtige point i spillet om en billet til VM 2006 i et opgør, der aldrig blev den store oplevelse.

Sunday, October 03, 2004

Det gode og det onde
Vi rummer allesammen kimen til det onde, uanset vores holdninger, der kan være nok så idealistiske. Vi kan alle udvikle os til at bliver bøddel i forhold til vores medmennesker. Den eneste kur er måske evnen til at ville det gode og hæve os over den glidebanen, som vi allesammen kan komme ud for ved at lægge under for den ondskab, som omgiver os og som også findes i vores ubevidste. Den smerte som vi alle går rundt med og som ikke blevet forløst eller erkendt og derved skader vores adfærd over for andre uden at vi selv er klar over det. Det er som om vi ikke vil se vores egen ondskab i øjnene og på grund af dette fortsætte vi med at gøre andre ondt uden at se dette også.

Friday, October 01, 2004

Fald i høje huspriser kan påvirke hele verden
Det var overraskende og uforståeligt for økonomerne, at de høje huspriser i lande som USA, Storbritannien, Spanien, Holland og Irland, overlevede massakren på de globale aktiemarkeder i foråret 2000. Men fire år efter, er der også dårlige tider på vej på den række ejendomsmarkeder i verden. I første omgang vil det betyde stop for yderlige prisstigninger på huse, men der kan også blive tale om egentlig fald i huspriserne. En rentestigning lukker festen på boligmarkederne og kan skade den økonomiske udvikling, lyder advarslen fra den internationale valutafond.

Thursday, September 30, 2004

Forskellige vinkler på livet
Det er ikke så let at skrive noget lige fra hjertet, som det har været tidligere. Ens nervesystem og ens sanseapperat bliver langsomt sløvet med årene som går. Min indre og ydre verden både vokser sig større og bliver mindre på samme tid. Mine synder overfor andre mennesker og i forhold til mig selv bliver stadigvæk værre og værre. På den anden side brænder jeg også mere gammel og ny karma af, især når jeg ikke identificerer mig med godt og ondt. I en tilstand hinsides virkelighedens modsætninger findes den egentlige frihed og en bevidsthed uden forstyrelser.

Tuesday, September 28, 2004

Morti Vizki død 41 år
Lyrikeren, forfatteren og dramatikeren Morti Vizki blev mandag fundet død i sin lejlighed i København. Han blev 41 år. Han nåede at skrive 4 romaner, 10 digtsamlinger, 11 radiospil og 7 stykker til teatret. I april i år kunne lytterne høre "Blodstænket måne", som skulle vise sig at blive hans sidste bidrag til Radio Drama, det tidligere Radioteatret. Morti Vizkis borgerlige navn var Morten Boeslund Poulsen, og han debuterede som digter i 1984 med "Digtsamling".

Sunday, September 26, 2004

Clitoris er 13 cm
Banebrydende forskning fra Australien har revolutioneret sexforskningen og skabt fornyet interesse hos medicinalindustrien. Research fra obduktioner og dissekeringer af hundredevis af kvinder, foretaget af urolog Helen O'Connell fra Melbourne Royal Hospital, har afsløret, at clitoris er meget mere, end hvad kan ses med det blotte øje. Hele 13 centimeter lang er clitoris, og den er spaltet i to. Gabrielle Morrissey har brugt de seneste tre år på at formidle Helen O'Connells research om de kvindelige kønsorganer. Overraskende nok kommer den ny viden bag på de fleste kvinder og mænd for den sags skyld, selvom læger verden over længe har kendt til O'Connells projekt.

Tuesday, September 21, 2004

Magtkamp i Danmarks Radio
Magtspillet mellem direktion og bestyrelse i DR er så indædt, at det ifølge tillidsfolk truer med at påvirke kvaliteten af den licensfinansierede institutions programmer. Længere tids modsætninger mellem direktion og bestyrelsen er kulmineret, efter at bestyrelsen på et møde den 31. august pålagde direktionen at rykke en større del af programproduktionen til Århus. P3 og P3 Nyheder, DR Undervisning og den såkaldte DR B&U Store børn er kandidater til at skifte adresse, men usikkerheden breder sig i hele huset.

Wednesday, September 15, 2004

Brasilien er verdens hackercentrum
Brasilien er hjemsted for 8 ud af 10 af verdens hackere, og i Brasilien udgør andelen af penge tabt ved internetsvindel en højere andel end penge tabt ved røveri. Også anden elektronisk kriminalitet har solidt fodfæste i Brasilien. Omkring 2/3 af samtlige internetsider med børnepornografi stammer fra Brasilien. Statistikker viser, at der i år er lanceret 96.000 hackerangreb med base i Brasilien, hvilket er seks gange så meget som i noget andet land.

Tuesday, September 14, 2004

Ove Sprogø død 84 år
Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, som brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv. Han huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer. Gennem karrieren boltrede han sig i klassikere som Holberg og Shakespeare. Også Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest. For det store publikum blev Sprogøe især et kendt bekendtskab på filmlærredet som Egon Olsen.

Saturday, September 11, 2004

Historie får facitliste
Fremover vil det blive bestemt fra øverste sted, hvilke emner gymnasieelever skal igennem i historie. Udkastet rummer 21 specifikke emner og udgør et brud med 30 år lang tradition på historieområdet. Listen med 21 specifikke emner markerer et brud med en tradition for at lærerne selv må vælge, hvilke emner og perioder de beskæftiger sig med. Det nærmer sig i høj grad en historiekanon, at det er defineret, at nogle emner er bedre end andre, mener Historielærerforeningen.

Wednesday, September 08, 2004

Ekstremvejr på vej
Der er omskift i vejret, klimaet er i færd med en større forandring, som også vil få mærkbare konsekvenser i Danmark. Det bliver varmere, vandstanden stiger, sommeren bliver mere tør, men vil også byde på mere ekstremt vejr, mens vinteren blive betydeligt mere regnfuld og praktisk talt helt uden sne.

Monday, September 06, 2004

Kritik af Putin efter gidselkrise
Vladimir Putin bliver kritiseret i kraftige vendinger for sin håndtering af gidseldramaet. Fra næsten alle sider bliver han kritiseret for ikke at påtage sig ansvaret for terroraktionen fredag den 3. september. I alt anslår de russiske myndigheder, at 340 mennesker blev dræbt, da gidseldramaet kulminerede i et blodigt opgør mellem terroristerne og russiske specialstyrker. Og 155 af ofrene var børn.

Friday, September 03, 2004

5 dage på Bornholm
På lejrskole med 80 børn og 8 voksne på en campingplads i lejede hyggelige hytter. En fantastisk oplevelse på flere måder, selvom det regnede nærmest dag efter dag. Alligevel kom vi allesammen rundt til nogle af øens små og store særværdigheder. En lille ø lige midt i Østersøen, der rummer så mange forskilligartede oplevelser. I det store hele forløb turen rigtig godt trods få og små konflikter undervejrs.

Saturday, August 28, 2004

Sex bliver bedre med årene
Den amerikanske terapeut, David Schnarch, der med stor succes driver et center for familie- og ægteskabsterapi i Colorado, påstår at han ved, hvordan vi kan holde sex, kærlighed og intimitet i live i parforholdet. Det handler hverken om Viagra, jogging eller plastickirurgi, men om at udforske mand og kvindes sande seksuelle potentiale, der ifølge dr. Schnarch bliver større og større med alderen.

Wednesday, August 25, 2004

Virus tænder webkameraet
En ny aktivistisk computervirus er sluppet løs. Den hedder Rbot-GR og er en variant af tidligere Rbot-orme. Den nye er ganske særlig. For den forsøger at finde ud af, om computeren har en mikrofon og et webkamera installeret. Er der det, så forsøger virussen at få informationer optaget med enten mikrofon eller kamera sendt til sig. Flere og flere hackere er interesseret i at spionere mod de folk, som det lykkes dem at ramme med deres orme og trojanske heste.

Monday, August 23, 2004

Danskerne accepterer overgreb
En meningsmåling foretaget af Megafon viser, at en stor del af den danske befolkningen accepterer, at danske soldater foretager mindre overgreb, når de afhører fanger. De adspurgte er blevet bedt om at tage stilling til en hypotetisk situation, hvor to danske soldater er blevet bortført, mens det er lykkedes de danske styrker at tage nogle af bortførerne til fange. I den situation siger 41 procent god for, at fangerne bliver afhørt i ubekvemme stillinger. 58 procent accepterer, at der bliver brugt hårde og nedsættende ord. 26 procent kan acceptere, at soldaterne truer med at slå, mens 14 procent siger, at det er OK, at fangerne trues på livet.

Saturday, August 21, 2004

Bronze til Maze og Tugwell
Bordtennis er noget af det eneste jeg har set ved dette års OL i Athen udover selvfølgelig badminton og de danske holdboldspiger. Maze og Tugwell har leveret det bedste resultat i dansk bordtennis nogensinde, da de vandt bronze med en 4-2 sejr over russerne Mazunov og Smirnov.

Thursday, August 19, 2004

Maze og Tugwell vandt med sætcifrene 4-1
Den legendariske svenske bordtennisspiller Jan-Ove Waldner fik torsdag sammen med sin næsten lige så berømte makker Jörgen Persson klø af den danske herredouble Michael Maze og Finn Tugwell i OL-kvartfinalen. Ligeledes har Danmarks bedste roere fortsat gode chancer for at indfri forventningerne om mindst én medalje ved OL i Athen.

Tuesday, August 17, 2004

Danskere modtager fyringer med sms
Fagforbundet HK oplyser, at forbundets afdeling i Nordsjælland i øjeblikket behandler fem nye sager mod tankstationer og en møbelhandler, hvor sms-beskeder har erstattet fyresedlerne. I de sager HK har kendskab til, er det typisk unge, som fyres via sms.

Sunday, August 15, 2004

Polens førende digter er død
Czeslaw Milosz, den polske forfatter, som underviste på Berkeley-universitet, er død i en alder af 93 år. Milosz fik nobelprisen i litteratur i 1980, da Solidaritetsbevægelsen i Polen begyndte sine protester mod det kommunistiske styre.

Friday, August 13, 2004

Lille Per på nudistferie
Lille Per er på camping med sin mor og far. Han kommer storløbende ind til sin mor og spørger: "Hvorfor er der nogle kvinder der har store patter og andre små?" "Ser du lille Per, dem med store bryster er rigere end dem med små bryster," svarer moderen. Lidt senere kommer lille Per igen ind til sin mor og spørger ivrigt: "Hvorfor har nogle mænd store tissemænd og andre små?" "Ser du lille Per, dem med store tissemænd er dummere end dem med små tissemænd," svarer moderen. Snart efter kommer lille Per igen ind og fortæller til moderen: "Far står med en meget RIG dame og han bliver DUMMERE og DUMMERE".

Wednesday, August 11, 2004

Márquez siger ja til Hollywood
Hollywood har vundet. Gabriel Garcia Marquez har opgivet sin modstand. Efter to års overtalelser har den colombianske forfatter og nobelpristager sagt ja til at få sin roman "Kærlighed i koleraens tid" filmatiseret. Det lille ja fra Márquez menes at indbringe ham et sted mellem et og tre millioner dollar.

Tuesday, August 10, 2004

Østrigsgade
Gaden, hvor jeg altid købte softice.
Gaden, hvor jeg spurtede over for at komme i skole.
Gaden, hvor jeg gik for at komme hen til bageren.
Gaden, hvor jeg havde en ven der hed Ole.
Gaden, hvor jeg har stået og kastet sne på bilerne.
Gaden, hvor der ikke kun var en kiosk.
Gaden, hvor der ikke kun var et fjols.
Gaden, hvor der var lidt af det hele.
Gaden, hvor alle er griske og ikke vil dele.

Det er min gade, min bager og min asfalt.

(Et digt skrevet af min søn)

Wednesday, August 04, 2004

Vælger ferie frem for mere i løn
Danskerne er vilde med at holde ferie. Så vilde, at et flertal vil foretrække endnu mere ferie frem for mere i lønningsposen, ifølge analyseinstitut Wilke, at mens 38,2 pct. af de adspurgte går efter pengene, svarer 48,3 pct., at de vægter mere ferie højere end en lønstigning.

Monday, August 02, 2004

Marielyst, Berlin og Djursland
Nu har jeg holdt min sommerferie for i år. Først en uge i sommerhus på Marielyst, hvor det danske sommervejr ikke var alt for godt, dernæst en uge på hotel i Berlin, som virkelig er gået hen og blevet en meget spændende storby med masse af ny og unik arkitektur og sidst og ikke mindst et besøg hos mine gamle forældre i deres sommerhus på Djursland med en bedre og bedre dansk sommer og en enkel udflugt til Århus for at besøge deres nye kunstmuseum Aros.

Sunday, July 18, 2004

Cosby giver de sorte en opsang
Den nu 67-årige Cosby fik i den forgangne uge USA på den anden ende, fordi han ved et borgerretsmøde sagde sin ærlige mening om, hvad han anser for at være status quo i det sorte Amerika. Til unge mænd, som er utilfredse med deres liv, sagde han: "Det nytter ikke noget at tæve løs på kvinderne, fordi du aldrig tog en uddannelse og ikke kan finde et job." Til forældre, som ikke hjælper deres børn med at få en uddannelse, sagde han: "Jeg kan ikke tale, som de mennesker taler, de taler et forfærdelig engelsk, og jeg bebrejdede børnene, indtil jeg hørte, hvordan moderen talte. Og så hørte jeg faderen tale. Alle ved, at det er vigtigt at tale et korrekt engelsk, undtagen disse klovnehoveder. Man kan ikke blive doktor, når der kun kommer skidt ud af munden på en." Uden for de politisk korrekte saloner i virkeligheden har Cosbys kradse ord imidlertid vakt genklang. Avisen Buffalo News gennemførte en rundspørge til sorte beboere, og hvor den forventede at finde raseri, fandt den i stedet enighed. "Hans ord sad lige i skabet," sagde Thaddeus Coleman, en far til fire.

Friday, July 09, 2004

Nå-generationen
For at komme ud af 68’ernes skygge gik nå-generationen andre veje. Til markedet, sporten og populærkulturen. Sociologen Henrik Dahl er taknemmelig for, at han overhovedet klarede sig. Nå-generationen bliver anklaget for at være overfladiske, sig selv og sejlbåden nærmest og totalt uengagerede i politik. Den tabte generation kaldte Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil de 35 til 45-årige forleden. Henrik Dahl forklarer, at mens 68’erne voksede op i det traditionelle samfund og fik en klassisk dannelse, så var der ikke nogen, der fortalte ham og hans jævnaldrende, hvad de skulle gøre. Sagt lidt poppet bliver konsekvensen, at man altid er i puberteten. Konstruktionen af ens egen identitet bliver et livslangt, aldrig færdigt projekt.

Thursday, July 08, 2004

Du og jeg
Du og jeg er dem som oplever både den ydre og den indre verden. Det er svært at være til som et helt menneske i denne virkelighed, hvor alt sker alligevel trods almen sund fornuft. Du og jeg kan lave en dialog med os selv, som på længere sigt også kan få et medmenneske til at se sig selv på en ny måde. Vi kan lære at begrave vores letkøbte komplekser såsom mangel på selvværd, der tit og ofte skyldnes manipulerede signaler fra ens omgivelser i de tidligere år i ens opvækst. Vi er alle en del af den samme ubegribelige helhed fyldt med varme og kulde, som dels skyldnes vores forældres afsavn og dels deres kærlighed til eget afkom. Vores forældre mødte os med deres egen tavshed og smertefulde ensomhed i en verden, hvor de ikke selv følte sig helt hjemme.

Wednesday, July 07, 2004

Den indre stemme
Jeg kan ikke skrive det, som jeg inderst inde er nødt til at gøre uden at begynde at afdække det konventionelle i mig selv. Mange hjerneceller er blevet smadret hver eneste dag på grund af en selvdestruktiv adfærd skabt for mange år siden, hvor jeg ikke kunne skelne mellem det sagte og det usagte. Tilbage til begyndelsen for at opleve det hele endnu én gang. At se og høre det hele igen gennem pen og papir, måske en brugbar løsning.

Tuesday, July 06, 2004

Sun dropper gratis dansk skolesucces
Den nye udgave af Suns gratis tekstbehandlingssystem Star Office kommer ikke på dansk på trods af stor succes i det danske skolesystem. Det beklager Suns danske afdeling, der i stedet opfordrer lærere og elever til at downloade den gratis danske græsrodsversion af Open Office. Ifølge Uni-C er Star Office installeret på langt flere pc’ere end de 60.000 downloads, så omtrent hver femte skole i Danmark i dag benytter Star Office 6.0. I alle fald er det en god ide at vænne danske skoleelever til at bruge andet end Microsoft Office.

Monday, July 05, 2004

Unge er bedst, men ældre får mest
Næsten uanset, hvad man laver, er man bedst til det i starten af 30erne. Men det er dem i 50erne, der får mest i løn. Den ordning er skadelig for hele samfundsøkonomien, mener den norske demograf Vegard Skirbekk. I en rapport, udgivet af det ansete tyske Max-Planck-Institut, har han samlet alle eksisterende undersøgelser om sammenhængen mellem alder og produktivitet. Fysisk hurtighed og smidighed topper i starten af 20erne, viser det sig. Indlæringsevne, logisk sans og matematiske evner begynder at falde, når man runder de 35. Kun sproglige evner fortsætter med at blive bedre, og topper i gennemsnit ved 53. Kun for et fåtal bliver de dårligere evner opvejet af værdien af erfaring, viser Skirbekks rapport. Og det fåtal bliver mindre, efterhånden som forandringstempoet i samfundet bliver større. I en omskiftelig verden er indlæringsevne mere værd end erfaring.

Sunday, July 04, 2004

Videnskaben på sporet af den 6. sans
De fem kendte sanser, syn, hørelse, smag, lugt og berøring, får dermed selskab af en endnu ikke navngiven sans: evnen til at modtage information, der ikke er opsamlet gennem de fem kendte sanser. Et forskerhold fra Freiburg Universitet mener at have dokumenteret, at mennesket har ikke fem, men seks sanser.

Saturday, July 03, 2004

Marlon Brando er død
Skuespilleren Marlon Brando er død, 80 år. For godt et år siden lod han det sive, at han var ved at bringe orden i sine affærer, fordi han mærkede dødens komme. Marlon Brando blev født 3. april 1924 i Omaha, Nebraska. I New York fulgte Brando kurserne ved Dramatic Workshop of the New School for Social Research, populært sagt den meget moderne skole, der lærte sine elever metoden, som var det sidste skrig, og helt grundlæggende handlede metoden om for en skuespiller at søge ind i sit private inderste og der finde personlige erindringer frem til at farve fremstillingen af en aktuel rolle.

Friday, July 02, 2004

Al-Qaeda truer med at angribe Europa
Terrornetværket al-Qaeda truer med at genoptage angrebene på europæiske lande efter den selvbestaltede våbenhvile. Terroristerne opfordrer alle muslimer til at flygte, når Osama bin Ladens selvbestaltede tre-måneders våbenhvile slutter fredag den 15. juli. De, som ikke kan rejse, bør træffe forholdsregler og bo i muslimske områder, de bør samle mad nok til en måned, de bør samle penge nok til en måned eller længere og de bør bede meget og lægge deres skæbner i Guds hænder. Hvilke Gud at tror på, som acceptere vold mod civile eller har al-Qaede misforstået et eller andet?

Thursday, July 01, 2004

Sammenhæng mellem mobilbrug og sex
Unge, der bruger mobiltelefoner, er ifølge en ny norsk undersøgelse ofte mere seksuelt aktive end ikke brugere. Professor Willy Pedersen fra Universitetet i Oslo mener, at noget af forklaringen på sammenhængen mellem brug af mobiltelefon og tidlig seksuel debut er, at mobilbrug gør seksuelle tilnærmelser lettere for de unge. Mobiltelefonen giver fleksibilitet og en høj grad af intensiv, interaktiv og intim kontakt mellem unge, der mødes.

Tuesday, June 29, 2004

Alt er OK
Skrive hvad? Mine tanker som de er lige nu eller som de har været for mange år siden. Alle de mennesker, som jeg har været i kontakt med gennem min rejse fra provinsen til hovedstaden. To liv og alligevel det samme. Forløse smerten ved at beskrive situationen, som udløste den. De mennesker som har gjort én ondt på grund af misforståelser eller mangel på empati. I sidste ende er vi alle på rejse fra et punkt til et andet. Alt er liv.

Saturday, June 26, 2004

Troja
I dag har jeg været i biografen sammen med min søn for at se den meget omtalte film Troja med Brat Pitt i hovedrollen som Achilleus. Den trojanske prins Paris stjæler den smukke dronning Helena fra kong Menelaus. Menelaus overtaler sin bror Kong Agamemnon til at samle en hær for at tage til Troja og hente Helena tilbage. Kong Agamemnon er i virkeligheden kun ude efter byens rigdomme og er ret ligeglad med den smukke Helena. Troja bliver tapert forsvaret af prins Hector, der senere falder i duel med Achilleus, som senere bliver dræbt af en pil fra lillebror prins Paris. Filmen er på sin vis OK, men Homers Iliade, som filmen er inspireret af er en endnu større oplevelse.

Friday, June 25, 2004

Dagbogsnotat
Hvor er jeg født og hvorfor kom jeg ind i dette liv? En tilværelse fyldt med modsætninger på et ydre og et indre plan. Lære at stole på sin egen stemme i denne moderne og mærkelige tid, hvor vi allesammen forurenes med falske idealer. Disse er vanskelige at frigøre sig fra, enten på grund af for meget eller for lidt energi og bevidsthed. Alligevel prøver vi hver især hver på vores egen måde. Du og jeg er helt ens ligesåvel som vi er forskellig fra hinanden.

Wednesday, June 23, 2004

Rygere dør 10 år tidligere
En undersøgelse foretaget på britiske mænd over en periode på 50 år viser, at rygning gennemsnitligt skærer 10 år af rygernes forventede levetid. I gennemsnit begyndte rygerne i undersøgelsen at ryge omkring 18 års alderen, og i gennemsnit røg de 18 cigaretter om dagen. Men undersøgelsen viser også ganske overraskende, at mænd, der stoppede med at ryge da de var 30, levede lige så længe, som de der aldrig havde røget. De, der stopper i 40 års alderen, lever kun et år kortere end de, der aldrig har røget. Og de der stopper når de er 50, mister fire år i gennemsnit.

Monday, June 21, 2004

Riemann gåden løst
Verdens største matematiske gåde, den såkaldte "The Riemann Hypothesis", er blevet løst efter at have givet matematikere grå hår og hovedrysten i mere end 150 år. Det påstår en amerikansk professor efter at have tumlet med regnestykket i omkring 20 år, oplyser BBC News.

Friday, June 18, 2004

Entré tilstøver museer
For briterne og svenskerne er det blevet gratis at gå på museum. Den danske entre blev indført fra 1991 og har siden medført, at langt færre danskere tager på museumsbesøg. I Danmark stiger entréen, mens besøgstallene daler. Skadeligt for folkeoplysningen, lyder kritikken.

Wednesday, June 16, 2004

Få fattige i Danmark
Danmark indtager føringen, når det gælder ligelig indkomstfordeling. I forhold til andre vestlige lande er gruppen af fattige i Danmark relativt lille, og dem, der befinder sig i den gruppe, kommer hurtigt ud af den igen. I alt udgør lavindkomstgruppen 4,2 procent af befolkningen. Det viser en ny rapport fra fire ministerier, der er offentliggjort i dag. Læs hele rapporten her.

Monday, June 14, 2004

Lars Top-Galia forlader Sort Sol
Sort Sols guitarist gennem 20 år, Lars Top-Galia, har valgt at træde ud af bandet, og dermed er der kun to originale medlemmer tilbage fra begyndelsen i 1977, nemlig forsangeren Steen Jørgensen og trommeslageren Thomas Ortved. Bassisten Knud Odde forlod Sort Sol efter den seneste plade i 2001, og guitaristen Peter Peter sagde farvel i 1995.

Saturday, June 12, 2004

EM i fodbold starter i dag
Værtslandet Portugal åbner festen med en kamp i Porto mod Grækenland, som de desværre taber 1-2, trods alle odds.

Thursday, June 10, 2004

Anders And fylder 70
Han holder sig godt. Uden grå hår, rynker eller stok fejrer han i dag sin 70 års fødselsdag. Den hidsige, uheldige and i matrostrøje og med matroshat er en af Disney's mest populære tegneseriefigurer i skarp konkurrence med den seks år ældre Mickey Mouse. Anders And kom til verden som voksen 9. juni 1934, hvor han debuterede i kortfilmen "The Wise Little Hen".

Tuesday, June 08, 2004

John Lennon på LSD
Der er penge i stoffer. Og der er penge i berømtheder. Kombineres de to faktorer, bliver det rigtig dyrt. En tegning som John Lennon under et LSD-trip skriblede på Hotel Continentals brevpapir i Paris i 1967 blev i sidste måned solgt for mere end 120.000 kr. hos auktionsfirmaet Christies

Sunday, June 06, 2004

60 årsdagen for D-dag
Præsident George W. Bush og hans franske kollega præsident Jacques Chirac har været på æresvagt på en amerikansk militærkirkegård, da ceremonierne på 60-årsdagen for D-dag i morges blev indledt i Normandiet.

Friday, June 04, 2004

300.000 vil sulte i Darfur
En sultekatastrofe er uundgåelig i Darfur, som lægger liv til den værste humanitære katastrofe i verden lige nu. Det siger lederen af den amerikanske nødhjælpsorganisation USAid, Andrew Natsios, til BBC Online.

Wednesday, June 02, 2004

Stop de skadelige stoffer
Børn får dårligere hukommelse, ringere intelligens og svagere motorik af de kemikalier, der findes i vores omgivelser. Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, der gør endnu et forsøg på at råbe politikerne op.

Saturday, May 29, 2004

Hippiegenerationen er blevet velhavere
I takt med at de store efterkrigsårgange går på pension, vil de overveje, hvad den tredje alder skal bruges til. Børnene er flyttet hjemmefra, men de sidder stadig i store villaer med store friværdier. Det vil de ikke blive ved med. De vil realisere friværdien og flytte ind til storbyen, hvor der er stort kulturudbud og et højt aktivitetsniveau. Da efterkrigsårgangene er større end de efterfølgende årgange, er der tale om en usædvanlig situation de kommende år. Samtidig er situationen usædvanlig, fordi netop denne årgang har haft konjunkturerne med sig og derfor økonomisk set er særdeles velpolstret. De har været begunstiget af en negativ realrente, da de etablerede sig, og en positiv realrente i de år, da de konsoliderede sig.

Friday, May 28, 2004

Et ægteskab skal baseres på kærlighed
En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at etniske minoritetsunge prioriterer det frie valg i deres kæreste- og ægteskabsforhold. Ved hjælp af spørgeskemaer har SFI fået 628 etniske unges svar på, hvad der ligger til grund for deres pardannelse. I 80 procent af ægteskaberne har de unge selv valgt deres partner. For de resterende 16 procent er ægteskaberne arrangerede, dvs. indgået efter en forhandling mellem den unge og forældrene.

Wednesday, May 26, 2004

Advarsel fra Amnesty
Kampen mod international terrorisme og bestræbelser på sikkerhed sætter menneskerettighederne og folkeretten under pres. Det skriver menneskeretsgruppen Amnesty International i sin årsrapport. Amnesty kritiserer USA for en visionsløs kamp mod terrorisme og mange regeringers blinde forsøg på at opnå sikkerhed. Kampen mod terrorgrupper som al-Qaeda og krigen i Irak fjerner opmærksomheden fra blodige konflikter verden over og store økonomiske og sociale problemer i Sydamerika, Afrika og Asien.

Monday, May 24, 2004

Dagens link
Copenhagen X arbejder for, at københavnerne i stigende grad bliver opmærksomme på hovedstadens forandring og udvikling. Derfor har Copenhagen X netop iværksat en kampagne, for at få de byinteresserede til at vende blikket i nye retninger.

Saturday, May 22, 2004

Bevar Christiania
I dag har der været en demostration for bevarelse af fristaden Christiania uden parolen: For Mangfoldighed, Fællesskab og Solidaritet. Værdier som ikke er den siddende regerings kop the. Den siddende regering ønsker i stedet ensformighed, egoisme og markedsøkonomi. Det virker som om, at deres højeste ønsker er, at vi alle skal gå i samme takt og efterstræber de samme borgelige og højreorienterede værdier. Jeg kan slet ikke forstå, at denne indskænkede ideologi skal være den gældende dagsorden for os allesammen. Vi vil alle dø af kedsomhed før eller siden.

Friday, May 21, 2004

Tilbage til Paris 1968
Jeg har været i biografen for at se den nyeste film af Bernardo Bertolucci. Den har fået den meget besnærende titel The Dreamers. Filmen foregår i 1968 i Paris og har tre hovedpersoner, en ung amerikaner og to unge franskmænd, bror og søster som er siamisiske tvillinger. Alle tre er ret vilde med film.

Tuesday, May 18, 2004

Jørgen Nash er død
Nash har flere gange fortalt, at han skiftede efternavn for at distancere sig fra sin berømte bror, maleren og billedhuggeren Asger Jorn. Mest kendt i den store offentlighed blev Jørgen Nash for sine utallige happenings, ofte med kunstnerkollektivet Drakabygget i det sydlige Sverige som udgangspunkt. Her etablerede han i begyndelsen af 1960erne sin private og kunstneriske base og skabte et tilholdssted, hvor flere hundrede kunstnere fandt inspiration i årenes løb.

Monday, May 17, 2004

De trængtes parti
Rune Engelbreth beskriver partiet minoritetspartiet som et reelt humanistisk parti med en moderne, kulturradikal profil, et parti, der ikke er bange for at sige klart farvel til både marxismens og liberalismens samfundsmodeller, et parti for alle, der ønsker social retfærdighed, lighed for loven og frihed til forskellighed.

Saturday, May 15, 2004

Frede og Mary gift i går
Danmarks kronprins blev i går gift med Mary Donaldsen. De danske medier svømmede helt over med billeder og information om parret. Det er lidt hårdt at være republikaner i et lille eventyrland son Danmark i disse dage.

Tuesday, May 11, 2004

Gud bor i temporallappen
Når det spirituelle G-punkt i hjernen stimuleres, oplever de kristne Gud, muslimer oplever Allah og ateister en tilstedeværelse af en overmenneskelig kraft. Gud bor inden i en. I hvert fald er der efterhånden en hel del forskning, som kan tolkes i retning af, at oplevelsen af det guddommelige er en elektrisk aktivitet i et hjørne af hjernebarken. Nærmere bestemt, den temporallap, som gemmer sig under højre tinding.

Monday, May 10, 2004

Forårsønske
Jeg er energi, klarhed og glæde. Kroppen fyldes med energi, sindet med klarhed og ånden med glæde, når kroppen og sindet transcenderes.

Friday, May 07, 2004

Kære Gud
Store bededag blev indført som en bods- og bededag. I dag lever den et stille liv i kirken, men for mange danskere er den en tiltrængt forårsfridag, som også har udviklet sig til en stor muslimsk fridag. 50 procent af danskerne beder af og til. Resten gør det slet ikke, men selv inden for de folkekirkelige retninger er der uenighed om bønnens værdi. Store bededag er over os.

Wednesday, May 05, 2004

Er de det værd?
David Beckham kunne sidste år med løn, reklamekroner, bonusaftaler og indtægter fra bogsalg indkassere godt 166 millioner kroner. Ronaldo, der følger på andenpladsen, kunne sidste år hente godt 120 millioner kroner, mens der faldt godt 104 millioner kroner af til franske Zinedine Zidane. Michael Owen er ifølge France Football den bedst betalte spiller i den engelske Premier League, idet han sidste år kunne hente 67 millioner kroner. Franskmanden Thierry Henry, som om nogen har været hovedperson i Arsenals mesterskabssæson, må nøjes med 62 millioner kroner.

Tuesday, May 04, 2004

Kill Bill på førstepladsen
Tarantino har bemægtiget sig førstepladsen på den danske bio-listen. Kill Bill vol. 1, der selvfølgelig kom på video/dvd samtidig med at Kill Bill vol. 2 kom i biograferne, er suset til tops på video/dvd-listen, så den nu står på Tarantino, og dermed blodig vold, i lille Danmark.

Friday, April 30, 2004

Statusnervøsiteten
Den evige jagt på succes og anerkendelse. Ængstelige sammenligninger med naboen, kollegaen eller de gamle skolekammerater. De er alle klassiske symptomer på den mest udbredte lidelse, som plager vores samfund i dag, men bare rolig. Den kan kureres med maleren Købke og en portion filosofi, mener den britiske forfatter Alain De Botton, der lige har udgivet en bog om emnet. I forordet på bogen skriver han: I den voksne tilværelse er vores liv defineret af to store kærlighedshistorier. Den første, historien om vores jagt efter seksuel kærlighed, er velkendt og ofte beskrevet. Den anden, historien om vores jagt på kærlighed fra omverdenen, er en mere hemmelig og skamfuld historie, men den er ikke mindre intens end den første.

Wednesday, April 28, 2004

Kvinder går efter faderkopier
En ny undersøgelse viser ifølge online-magasinet NewScientist, at kvinder ofte vælger mænd, der ligner deres fader, selv hvis kvinderne er adopterede. Undersøgelsen viser også, at chancen er endnu større, hvis fædrene er meget følelsesmæssigt varme. Forskerne har længe haft en fornemmelse, at ægtefæller ligner hinanden, hvilket også ses hos mange dyrearter. Og par, der ligner hinanden, har også en større chance for at have fælles gener, hvilket ifølge forskerne kan have en gavnlig effekt.

Monday, April 26, 2004

En ny kristendom
John Selby Spong tror ikke på en overnaturlig Gud og på, at Jesus er hans jordiske inkarnation, der døde for vores synders skyld eller for den sags skyld på Jesu opstandelse og himmelfart. Han tror ikke på en straffende fadergud, der holder øje med om vi overholder de ti bud eller at vi mennesker fødes i synd. Spong anses det meste i Bibelen for at være myter og metaforer og et udtryk for vores egen angst og rædsel for ensomhed og en meningsløs tilværelse. Han ønsker en ny tro, der er tolerant og glad. En som udnævner Gud til selve livets kilde og som ligestiller alle mennesker, uanset køn, race og seksuel observans.

Saturday, April 24, 2004

Alle Tiders Største Dansker
I knap en måned har Berlingske Tidendes læsere diskuteret og stemt på, hvilken dansker, der skal have titlen. H. C. Andersen fører tæt forfulgt af Niels Bohr, og et stykke længere bag ude i feltet kommer filosoffen Søren Kierkegaard, erhvervsmanden A.P. Møller og fysikeren H.C. Ørsted.

Wednesday, April 21, 2004

Lidt om gnostikerne
Gnostikerne eksisterede muligvis allerede, da kristendommen kom til verden, skønt ingen historiker har turdet give et præcist bud på, hvilken af de to bevægelser, der kom først. Men næsten 200 år efter Jesus død havde gnostiske synspunkter lige så stor indflydelse, som dem vi siden er kommet til at forbinde med hovedstrømmen i vestlig kristendom. Gnostikerne troede på, at mennesker kan opnå mystisk ophøjet viden igennem guddommelige åbenbaringer. De var en religiøst optændt, upraktisk anlagt flok, som i vidt omfang forkastede den jordiske verden som ufuldkommen. Nogle af dem betragtede den endog som djævelens skaberværk. Igennem askese, cølibat og faste forsøgte de at fremskynde døden og dermed genforeningen med Gud. De nedskrev deres åbenbaringer fra det høje i en række evangelier om Jesus liv, som fortalte en noget andet historie end den officielle version, vi i dag kender fra Det Nye Testamente. Gnostikerne tror ikke, at frelsen ligger i ens tro eller i ens gerninger, men i indsigt og personlig kendskab til det guddommelige og til sig selv.

Tuesday, April 20, 2004

Talent, tolerance og teknologi
I følge den amerikanske udviklingsøkonom Richard Florida afhænger vækst i højtudviklede samfund af tre fundamentale faktorer: Talent, tolerance og teknologi. Vækst opnås gennem produktivitetsstigninger, altså ved at folk arbejde bedre, hvis folk skal arbejde bedre kræver det innovation, altså talent. Talentfulde mennesker tiltrækkes af mangfoldighed og individuelle udfoldelsesmuligheder. Det kræver at minoriteter accepteres som en naturlig del af bybilledet.

Monday, April 19, 2004

Nigredo, Albedo og Rubedo
Først skal jeg konfrontere min skygge, dernæst det kvindelige i mig selv og så blivet et med selvet. En lang og smertefuld proces, hvor mange ting skal opleves som bevidstgøres på et ydre og et indre plan. En rejse, som går gennem splittelsens natur og videre ind mod en helhedsoplevelse, for til sidst at blive et med sig selv og verden på alle planer.

Sunday, April 18, 2004

Tre typer mennesker, fem slags ægteskaber
I følge de to amerikanske forskere Gotmann og Murray, hvor den ene psykolog og den anden er matematikere, findes der tre typer mennesker. En konfliksky, en opflammende og en forhandler, som kan finde sammen i fem forskellige slags ægteskaber, hvor tre regnes for stabile og to for problematiske. De stabile er to konfliksky sammen, to forhandler sammen og to opflammende sammen. De ustabile er en forhandler sammen med en konfliksky eller en med en opflammende. De to forskere har aldrig set noget par, hvor den ene er konfliksky og den anden er opflammende.

Saturday, April 17, 2004

Milleniumpris til Tim Berners-Lee
Finlands Teknologistiftelses første Milleniumpris på en mio. euro tilfalder den britiske professor Tim Berners-Lee, som er kendt for kodesproget HTML, der gjorde internettet tilgængelig for alle.

Monday, April 12, 2004

Hvad er Berlusconisme
Begrebet Berlusconisme bruges til at beskrive en verden, hvori mennesker lever i huse bygget af Berlusconi, ser fjernsyn kontrolleret af Berlusconi, læser aviser og uge-blade udgivet af Berlusconi, låner penge i banker ejet af Berlusconi, køber ind i supermarkeder ejet af Berlusconi, lejer filmvideoer i Berlusconibutikker, går i biografen og ser film produceret af Berlusconi, slapper af på Berlusconi-ejede tennisbaner, følger hans fodboldholds skæbne og får politiske budskaber servert af hans parti Forza Italia. (Kilde: www.ketupa.com)

Saturday, April 10, 2004

Danskeren går efter pris, pris og pris
"Jeg synes, at det er forstemmende, at danskerne kun vælger efter prisen, og vi bliver ikke honoreret for den indsats, vi gør for miljø, økologi og etik. Det er trist, at forbrugerne i så rigt et samfund, ser bort fra de værdier, for blot at få den billigst mulige vare", siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop. Disse værdier er danskere åbenbart ligeglade med. Danskere synes bedst om lavprisvarehusene Netto, Føtex og Bilka, som ejes af Danmarks rigeste mand A.P. Møller.

Friday, April 09, 2004

Forslag om hashbar
Inspireret af ordningen i Holland har en værtshusejer i Ålborg stillet forslag til folketinget om en coffee shop på sit eget værtshus, som en slags forsøgsordning. Meningen er at der skal sælges hash under kontrollerede og lovlige former, således som det sker i Holland på de såkaldte coffee shops.

Thursday, April 08, 2004

Kina henrettede flest
Fordelt på 63 lande verden over blev mindst 2756 mennesker sidste år dømt til døden, og 28 lande henrettede i alt mindst 1146 personer. En håndfuld lande stod for de fleste henrettelser, og af dem var Kina i en kedelig klasse for sig, idet landet ifølge Amnesty henrettede mindst 726 mennesker. Tallet kan dog ifølge Amnesty være så højt som 10.000.

Wednesday, April 07, 2004

Microsoft åbner kildekode
Der er dog hverken tale om styresystemet Windows eller Office-pakken, men kun en mindre applikation, som bruges til at bygge Windows-installationspakker fra XML-kildekode. Kildekoden er frigivet under den såkaldte Common Public License, som oprindelig blev udviklet af IBM. Licensen tillader, at koden frit kan ændres og anvendes i kommercielle projekter. Så alt i alt ingen grund til at blive overrasket.

Tuesday, April 06, 2004

Flere fattigere end forbrugere
1.7 mia. af verdens 6 mia. mennesker er forbrugere. Det er dog nødvendigt at bruge mindre for at give plads til de 2.8 mia. fattige. De lever for under 15,- kr. eller hvad der svarer til 2 $ om dagen. Det vil give os allesammen en bedre livskvalitet at satse på sund mad, motion, sociale relationer og stimulering af hjernen. Envidere vil en investering i de fattige også gavner forbrugerenes egen sikkerhed.

Monday, April 05, 2004

En prioriteringssag
Der sælges make-up for 18 mia. dollar og parfume for 15 mia. dollar om året. Kæledyr sluger mad for 17 mia. dollar alene i USA og Europa. Prisen for at udrydde sult ligger på 19 mia. dollar om året. Rent drikkevand vil koste omkring 10 mia. dollar. Udryddelse af analfabetisme vil koste 5 mia. dollar. (World Watch Institute)

Sunday, April 04, 2004

Lost In Translation
Jeg har været inde for at se Lost In Translation. En meget omtalt film både i Danmark og i udlandet og efter min mening med god grund. Jeg synes den er en dejlig forfriskende oplevelse. Filmen er fyldt med gode billeder fra Tokyo, mættede stemninger og menneskelig nærhed mellem filmens to hovedpersoner, som hver på deres måde er lidt fortabte og ret ensomme.

Saturday, April 03, 2004

Sun og Microsoft indgår fornuftsægteskab
Nu er verden da gået helt agurk. En aftale sikrer, at de to koncerners teknologi kan arbejde ordentligt sammen. Det gælder især for software til servercomputere samt databasesoftware og emailsoftware. Endvidere udveksler de to tidligere rivaler licensrettigheder til hinandens patenter inden for kommunikationsprotokoller. Det skulle betyde, at de to koncerners software kan anvendes gnidningsfrit sammen. Sidst og ikke mindst indleder Sun og Microsoft samarbejde om at skabe teknologisk sampil mellem Java-teknologien og .NET-teknologien.

Friday, April 02, 2004

Matrix Revolutions
Matrix Revolutions er nu kommet på DVD i Danmark. Ved samme lejlighed købte jeg den nyeste med Iggy Pop, som allerede er blevet nedsat til halv pris og endnu mere nedsat er Madonnas nyeste CD kaldet American Life, som nu kun koster 40 danske kroner. Jeg fandt andre gode ting på mit kulturelle indkøbstrip, dels udvalgte digte af Dan Turell og dels en bog, som jeg endnu ikke havde af min ynglingsforfatter Paul Auster.

Thursday, April 01, 2004

Aprilsnar
Første april er dagen, hvor man skal passe på, fordi venner, kollegaer og bekendte kan være på krigsstien med alle mulige påhit. Det kan være en meget usandsynlig historie, som de prøver at få én til at tro på, blot for kunne at råbe aprilsnar, når det så er lykkedes.

Tuesday, March 30, 2004

Demokratiets kvaler
Over en milliard vælgere, de fleste af dem i Asien, vil i år komme til at udøve deres stemmeret. År 2004 er et valgår, hvis lige vi aldrig har oplevet mage til. Demokratiet gør tilsyneladende store landvindinger på det globale politiske kort. Store folkefester kan garanteres land og rige rundt, men kigger man nærmere efter, er det imidlertid ofte så som så med det demokratiske indhold.

Monday, March 29, 2004

Computerspil stjæler børns søvn
Børn der har computer eller playstation på deres værelser får sover for lidt viser ny britisk undersøgelse. For lidt søvn skader på længere sigt deres helbred. Det er dog uvist hvilke fysiske og psykiske skader, som børn får når elektronikken stjæler deres nattesøvn. Tiden foran computeren lige før sengetid giver problemer på to fronter. For det første sover børnene kortere tid og for det andet blive søvnen dårligere, fordi de skal bruge tid på at falde til ro efter at have spillet eller surfet på nettet.

Saturday, March 27, 2004

Fra advarsel til bøde
Regeringens lovforslag om skærpede sanktioner over for stofmisbrugere og pushere vil gå stort set uændret igennem Folketinget. Det fremgik af førstebehandling i går. Kun de radikale, SF og Enhedslisten stemte i mod. Du må gerne drikke dig stiv og ryge smøger, men ikke ryge en en joint eller en pibe hash. Hash er det mest udbredte narkotikum i Danmark. Det udvikles af planten Cannabis Sativa og har været kendt som rusmiddel gennem flere tusinde år i Afrika, Asien og Sydamerika. Brugere af hash og andre euforiserende stoffer stå til at få en bøde i stedet for bare en advarsel første gang de gribes i besiddelse, ligesom sælgere også som noget nyt ryger i spjældet ved førstegangsforseelser.

Thursday, March 25, 2004

Gao Xingjian
Jeg har netop læst "Et ensomt menneskes bibel" af Gao Xingjian, som fik nobelprisen i år 2000. Han skriver lige ud af landevejen i sin helt egen sprogtone og alligevel meget mættet i sine beskrivelser af smertefuldefulde oplevelser fra sin tid som ung under kulturrevolutionen.

Monday, March 22, 2004

Hamas-leder dræbt
Sheikh Ahmed Yassins bil blev ramt af tre raketter fra kamphelikoptere, da han ved daggry forlod moskeen efter morgenbøn. Israel vælger åbenbart at putte benzin på bålet fremfor at slukke ilden med vand. Nu vil voldcirklen og modvolden for alvor blusse op . Selvmordsbomber eller likvidering af ledere. Er det virkelig vejen frem?

Sunday, March 21, 2004

Villa Paranoia
I dag har jeg været i biografen for at se Erik Clausens nyeste film. Sonja Richter har hovedrollen som den unge arbejdsløse skuespiller Anna, der bor hos sin succerige skuespillerveninde Olga, som er ved at være træt af at have Anna boende, og da kyllingefarmeren Jørgen søger en sygeplejer til at tage sig af sin gamle far Walentin, som bor i Villa Paradis, hvor han har haft et imponerende forbrug af sygehjælpere. Han er nemlig ret uudholdelig. Men Anna går på med krum hals. Bliver han for streng, får hans skæg en tur med støvsugeren, og efterhånden begynder hun at spille en række af de roller for ham, som hun ikke har fået på teatret, og kommer på den måde til at nå ind til Walentin og få vakt ham til live. Og på den måde bliver der også et og andet i sit eget liv, som Anna må tage op til revision. En meget menneskelig film.

Saturday, March 20, 2004

Ctrl+Alt+Delete går på pension
David Bradley skrev koden til en af verdens mest brugte tastekombinationer går nu på pension. Han brugte blot fem minutter på at opfinde den berømte tastekombination Ctrl+Alt+Delete, som tvinger genstridige computere til at genstarte. Han har arbejdet rigtig mange år hos IBM, hvor han blev ansat helt tilbage i 1975. Senere var han en af de tolv programmører, der udviklede IBM's personlige computer.

Wednesday, March 17, 2004

Hashhandel sendt til tælling
Det danske politi har travlt med at få lovliggjort den danske fristad, så de går målbevidst efter at få lukket Pusher Street. I virkeligheden er politiet blot den borgelige regerings forlængede arm, som længe har haft et anstrengt forhold til Christiania. Jeg har dog aldrig helt forstået, hvorfor liberalister og konservative gerne vil have at alle andre er som dem selv

Monday, March 15, 2004

Stor modstand mod krigen
Socialisterne vandt valget i Spanien, fordi vælgerne straffede den siddende regering, som aktiv støttede krigen i Irak. Den nye regering trækker sine tropper hjem med øjeblikkelig virkning.

Sunday, March 14, 2004

En måneds kur og en overraskelse
I dag er det præcis en måned siden jeg lavede tarmskylning. Ingen kød, fisk, æg, alkohol og stoffer overhovedet. En dejlig ren tilstand, som jeg har i sinde at fortsætte med at blive i. En anden sjov episode. I dag ydmygede min fødebys fodboldklub Esbjerg dansk fodbolds tophold på deres egen hjemmebane med cifrene 6-1. Et nederlag der aldrig er set større på egen bane.

Saturday, March 13, 2004

Menneskeforagt
Islam udviser til stadighed fjendskab over for den menneskelige fornuft, rationalismen og den kritiske diskussion, uden hvilke demokratiet og videnskabelige og moralske fremskridt ikke er mulige. Tanken om et individ som en moralsk person, der er i stand til at træffe rationelle beslutninger og til at påtage sig et moralsk ansvar for sine frie handlinger mangler fuldstændigt i islam. Den muslimske etik er blevet reduceret til at adlyde ordrer.

Thursday, March 11, 2004

To onder truer os alle
Vestlig materialisme og islamisk fundamentalisme er efter min mening den største trussel mod menneskeheden lige for øjeblikket. Begge ideologier negliserer den menneskelige frihed og bevidsthed.

Wednesday, March 10, 2004

Martyrium eller hjernevask
Forleden aften så jeg et program i fjernsynet om fundamentalistiske muslimer i Frankrig. Jeg undrede mig i den grad over, at nogle kunne bilde sig selv ind, at blot de bad fem gange om dagen, spiste halal kød, ikke drak alkohol og læste flittigt i Koranen kunne retfærdiggøre overfor sig selv, at de i guds navn spredte frygt og ødelæggelse via terror og tillod sig at slå uskyldige mennesker ihjel og for deres handling fik adgang til paradiset.

Tuesday, March 09, 2004

Tempel for afgudsdyrkelse
I dag er skandinaviens største indkøbscentere åbnet på Amager i den såkaldte nye bydel kaldet Ørestaden. Her kan du købe alt det, som du har brug for og samtidigt blive underholdt på forskellig vis. Centret er placeret særdeles centralt i forhold til tog, motorvej, bus og metro. Flere og flere tror åbenbart på, at hver enkel af os kan købe sig til lykke gennem erhvervelse af materielle ting. For fanden hvor var der rigtig mange mennesker i Fields.

Monday, March 08, 2004

Kødspiser, vegetar og veganer
Tre forskellige måder at spise på i vores moderne verden. Endvidere en slags afspejling af den traditionelle madpyramide, hvor kødspiser udgør toppen af pyramiden, vegetarer det mellemste lag og bunden af madpyramiden tilhører så veganeren. Læs mere om vegetarer og mere om veganerer.

Friday, March 05, 2004

Digteren Thorkild Bjørnvig er død
Den danske digter, forfatter og oversætter Thorkild Bjørnvig er død 86 år gammel. Siden han blev færdig med sine studier på Århus Universitet i sammenlignende litteraturhistorie har han levet og arbejdet som digter. Endvidere var han medstifter og medredaktør af tidsskriftet Heretica 1948-50 og sidst og ikke mindst medlem af Det Danske Akademi fra 1960. Læs mere om forfatterskabet.

Wednesday, March 03, 2004

Min ynglingsforfatter
Jeg har gennet mit liv læst rigtig mange bøger, både skønlitteratur og faglitteratur gode såvel som mindre gode. Lige for øjeblikket nyder jeg fuldt ud at læse bøger af den amerikanske forfatter Paul Auster, som jeg læste for første gang for mindst 10 år siden uden at jeg hæftede mig særlig meget ved det han skrev. Senere er jeg dog begyndt at købe hans bøger op, som jeg tidligere lånte på biblioteket og også købe bøger, som jeg ikke har kendt tidligere. Austers forfatterskab har virkelig åbnet mine øjne og øget min evne til at opleve min egen hverdag i danmarks hovedstad, selvom han i udpræget grad er newyorker, så kan hans visdom og erfaring bruges allesteder i den moderne verden.

Tuesday, March 02, 2004

Bach til spotpris
I dag kom jeg forbi min foretrukne musikforretning. Egentlig var jeg inde for at finde enten Iggy Pops nyeste eller en gammel med Bob Dylan til at supplere min CD-samling. Gik lidt rundt i butikken og opdagede ved et tilfælde en kæmpeæske, som indeholdt hele 40 stk. CD af den store mester Johann Sebastian Bach til knap 200, - kr., altså en sølle femmer pr. stk. Læs mere om Bach (1685-1750).

Monday, March 01, 2004

Fysisk eller psykologisk tid
Vi har mistet en nøgle til vores lejlighed, så nu deles to voksne og et barn om to nøgler. I dag gik det dog galt, da jeg kom hjem før end beregnet. Så jeg måtte bare vente, først tilbragte jeg en time på det lokale bibliotek, hvor jeg læste alle dages aviser. Jeg kørte derefter tilbage til lejligheden, fordi jeg regnede med at min søn kom hjem fra skole, men tiden gik og gik. Så nærmere klokkenslettet sig for min kones hjemkomst fra hendes arbejde, men hun dukkede heller ikke op. Først efter to og halv time på trappen dukkede min søn endelig op og kort efter min kone. Ventetiden var dog en lærerig oplevelse, hvor nogle minutter føles som flere timer og andre minutter bare fløj afsted.

Wednesday, February 25, 2004

Gode og dårlige vibrationer
Efter min mening findes der ikke gode eller dårlige vibrationer. Det hele er vibrationer. Dem vi godt kan lide er vi hver især tilbøjelige til at kalde gode og dem vi ikke så godt kan lide bliver så opfattet som dårlige, men i en anden sammenhæng kan det opfattes helt omvendt, så vibrationer er vel blot vibrationer hinsides godt og ondt.

Sunday, February 22, 2004

Ny beslutning
Jeg er alt dette og alt dette er i mig. Jeg er karma, bhakti og jnana. Læs tidsskriftet Bindu.

Thursday, February 19, 2004

Konformitet fremfor mangfoldighed
Flere og flere grupper lægges for had i det danske samfund. I alle fald kan den siddende regering i Danmark hverken lide smagsdommere, intellektuelle, kulturradikale, socialdemokrater, kunstnere, indvandrer, flygtninge eller menneskerettigheder forkæmpere. Det er nærmest blevet politisk korrekt at være intolerant.

Tuesday, February 17, 2004

Kontrol eller åbenhed
To sider af samme mønt eller er der noget helt andet på spil?

Monday, February 16, 2004

To citater fra Thomas Evangeliet
Jesus sagde: "Ve over det kød, som er afhængigt af sjælen!
Ve over den sjæl, som er afhængig af kødet."
Jesus sagde: "Den, som har kendt verden, fandt legemet,
for ham er verden ikke noget værd."

Sunday, February 15, 2004

Viden er bedre end indoktrinering
For tusind år siden kom en række store opfindelser til os fra Mellemøsten. I dag er det næsten utænkeligt, at en araber skulle få tildelt Nobel-prisen i fysik. Autoritære opdragelsesmetoder, et underprioriteret skolesystem og få friheder er nogle af forklaringerne. Pengene er også et problem. De arabiske regimer mangler simpelthen viljen til at bruge penge og lave de institutioner, der er nødvendige for at få et videnssamfund. Manglende frihed vil ofte føre til mindre undren og dermed mindre forskning, som igen vil føre til manglende viden.

Saturday, February 14, 2004

Indre hovedrengøring
I dag har jeg deltaget i et kursus, hvor jeg drak 18 glas varmt saltvand og lavede fire forskellige yogaøvelser efter hvert glas. Efter det sjette glas var der hul igennem og ved det attende glas var det som kom ind ligeså rent som det der kom ud. Efter denne gennemskyldning så blev maven og næsen skyllet. Dernæst 45 minutters hvil og sidst og ikke mindst et lille måltid bestående af ris og linser tilsat lidt gheel. Bagefter var jeg ligeså frisk som en havørn.

Tuesday, February 10, 2004

En af mine venner
En af mine venner ringede og spurgte mig om, hvad jeg synes om hans nye bog. Jeg svarede, at jeg blev fysisk dårlig af at læse den og at bogens stemning var meget tung og mørk, men det er vel også meningen eller hvad? Trods det ubehag, som læsningen afstedkommer i en, så er bogen på en eller anden mærkelig måde alligevel værd at blive smittet af. Læs mere her.

Monday, February 02, 2004

Citat af Walt Whitman
Jeg er lige så ond som den værste, men tak Gud for, at jeg er
lige så god som den bedste.

Friday, January 30, 2004

Beslutning
Jeg er fyldt med energi, klarhed og tilfredshed.

Wednesday, January 14, 2004

44 år på planeten
I dag fylder jeg år. Jeg har fået nogle gode gaver, to bøger af Paul Auster (New York-trilogien og Timbuktu), en DVD (Tomb Raider - The Cradle of Life), en CD med meditativ dybdeafspænding kaldet Yoga Nidra, to strikkehuer, en deoderant og lidt penge. Mere eller mindre typiske gaver i informationssamfundet og altsammen noget, som jeg virkelig har ønsket mig.

Saturday, January 10, 2004

Den nye ideologi
Den amerikanske historiker Gary Cross skriver i bogen An All-Consuming Century, at det hverken var konservativismen eller socialismen, der vandt det 20. århundredes ideologiske krig. Det var forbrugerismen. Forbrug fylder nu så meget i det vestlige menneskes psyke, at det er blevet en målestok for individets identitet og tilfredsstillelse fra barnsben af. Den globale forbrugerklasse er en meget broget gruppe med store forskelle i velstand, fra mangemilliardæren Bill Gates i Seattle til frk. Olsen i en toværelses betonlejlighed i Ishøj, men dens medlemmer køber ind med plastikkort i stormagasiner og shoppingcentre, ser fjernsyn, snakker hyppigt i telefon, surfer på internettet og forbruger den kultur og de værdier, produkterne transmitterer. Den globale forbrugerklasses hverdag står i skarp kontrast til de 2,8 milliarder mennesker, som knap nok får basale livsbehov opfyldt og må hutle sig igennem i dyb fattigdom for mindre end to dollar om dagen.

Friday, January 02, 2004

1 års jubilæum for aflevering
Det er nu et år siden Camilla og jeg afleverede speciale om IT og læring på IT-højskolen i København. Senere var vi oppe og lave en fremlæggelse af det som vi har fundet ud af undervejs i løbet af halvandet år med teori og praksis.