Wednesday, December 27, 2006

Friday, December 22, 2006

Her x Nu

Døren til himlen
hedder her

og nøglen til den
hedder nu.

Thursday, December 21, 2006

Tantra x Poesi

Ens forældres valg og fravalg
forsørger en som et lille barn.

Samfundets uendelige ressourcer
forsørger en som ung og vild rebel.

Til aller sidst tilbagebetaler du alt det
som du har modtaget fra verdensaltet.

Forskellige ubevidste behov og ønsker
kunstige såvel som ægte illusioner.

Manifestere det hele ene lige nu
lev i overenstemmelse med dig selv.

Wednesday, December 20, 2006

Øko x Haiku

Ægte hjernevask
som dyrkes af de fleste
primitivisme.

Arbejde mere
dulme mere og mere
forbruge mere.

Ønsker nu og her
et enkelt lykkeligt liv
for kvinde og mand.

Monday, December 18, 2006

Læs Soul Rebel

Læs Grzegorz Wróblewskis nyeste digte på dansk. Soul Rebel kan bestilles på Poesi.dk for en flad halvtredser.

Thursday, December 14, 2006

Racisme

(Kristen dansker)

De kan jo ikke
tale dansk de fremmede
eller forstå ironi!

(Muslimsk dansker)

De drikker øller
spiser lorte svinekød
staver vore navne galt!

Wednesday, December 13, 2006

Plastikideologi

Overfladens sejr.
Dominerer snart overalt.

Mekanisk væren.

Se på mig dit fjols.
Jeg har tjek på det hele.

Monday, December 11, 2006

Manipulation

At have fast arbejde.

At købe bolig.
At få bil og børn.

At gå op i sit udseende.
At prale med statussymboler.

Saturday, December 09, 2006

Eksistens

Ånde ind
og
ånde ud.

Alt andet
uden betydning.

Friday, December 08, 2006

Propaganda

At gennemskue
hvad andre synes
er rigtig og forkert.

At få indsigt
i sin egen sjæl
gennem indre ro.

At stå på egne ben
uanset hvad moral
og normer udstikker.

Tuesday, December 05, 2006

Fjernsyn

Fylder os op med
seksuel forurening
emotionel
mørke og fornedrelse
og falske idealer.

(men jeg ser det sgu
alligevel dag for dag
- en daglig dosis).

Monday, December 04, 2006

Elementerne

Jeg er ikke af jord
og bundet til individet.

Jeg er ikke af ild
og fanget af samfundet.

Jeg er ikke af luft
og underlagt naturen.

Jeg er ikke af vand
og afhængig af familien.

Jeg er ikke af æter
og grebet af kosmos.

Friday, December 01, 2006

Blå pilgrim

Blå pilgrim
drej dit hoved
mod vest.

Blå pilgrim
drej dit hoved
mod syd.

Blå pilgrim
drej dit hoved
mod øst.

Blå pilgrim
drej dit hoved
mod nord.

Blå pilgrim
vend tilbage
til midtpunktet.

Thursday, November 30, 2006

Nye øjne

At fornemme
alvor og humor

i hjertets dyb
uden at skælve

fri for begær
som opfyldelse

og i en strøm
af tilgivelse

vågner du op
med nye øjne.

Wednesday, November 29, 2006

På vej

Jeg er på vej
gennem dalen
og munterheden
fylder min krop
og mine tanker.

Jeg er på vej
gennem skoven
og respekten
fylder mine følelser
og min fantasi.

Jeg er på vej
op ad bjerget
og hengivelsen
fylder mine drømme
og mine visioner

Saturday, November 18, 2006

Tuesday, November 14, 2006

Saturday, November 11, 2006

Citat af Buddha
"Som havet kun har én smag,
smagen af salt,
har min lære kun én smag,
smagen af frihed."

Friday, November 10, 2006

Citat af Lao-Tse
"Gennem at være når man til at handle."

Thursday, November 09, 2006

Citat af Karl Marx
"Jo mindre man er og jo mindre af sit liv, man lader komme til udtryk - desto mere har man og desto mere fremmedgjort er ens liv."

Wednesday, November 08, 2006

Citat af Mester Eckehart
"Folk skulle ikke tænke så meget på, hvad de skal gøre, som på hvad de er."

Thursday, November 02, 2006

Citat af Aldous Huxley
"Når fremskridtet bliver GUD - dør mennesket som slave."

Wednesday, November 01, 2006

Elektrosmog
Vi bliver allesammen i stigende omfang udsat for elektronisk stråling fra mobilmaster og trådløs internet. Disse stråler påvirker vores krop, energi, sind og bevidsthed. Skråt mobilen - den brænder din hjerne af og sluk din trådløse router - brug kabler i stedet for. Se video på google her - hvis du ellers tør.

Thursday, October 26, 2006

Digt af Hermann Hesse

Ligesom hver blomst visner og hver ungdom
viger for alderen, blomstrer hvert trin i livet.
Blomstrer enhver visdom og også enhver dyd
til sin tid og må ikke vare evigt.
Ved hvert livstrin må hjertet være
rede til afsked og ny begyndelse.
For i tapperhed og uden sorg
at hengive sig i andre, nye bindinger.
Der bor en tryllemagt i alt, hvad vi begynder,
den skærmer os og hjælper os at leve.

Muntert skal fra rum til rum vi skride,
intet af dem dog som hjem forblive.
Uden lænker vil os verdenssjælen vide,
trin for trin vil den os løfte, mere give.
Knap er vi hjemme i en kreds af livet
og fortroligt standser op, så truer slaphed.
Kun den der er rede til opbrud og til rejse,
kan rive sig løs fra den golde vane.

Måske vil endnu dødens time
os nye unge rum imødesende.
Men livets kald til os vil aldrig ende,
velan mit hjerte, sig farvel, bliv rask på ny.

Tuesday, October 24, 2006

Digt af Gustaf Munch-Petersen

en borges livshymne

livet -;

først kommer ungdommen,
som er vores forældres,
og som vi bruger vore barneaar
med at glæde os til -

saa kommer arbejdet,
som kan være kedeligt,
men som er sin egen løn -
det er det! -

tilsidst kommer døden,
som vi har lov til
at tro alt om,
hvis vi vil -

tak -

Friday, October 20, 2006

Digt af Gunnar Ekelöf

Djævelen er gud
og Gud er djævel
og jeg lærte
at dyrke dem begge
den ene på én måde
den anden på en anden
men måderne var de samme
fordi de begge befalede
Indtil jeg lærte
Kærligheden at kende, en sprække
mellem de to kæmpende
Kærligheden, en stribe
lys mellem de blodige læber
Den kløft hvorfra
de udvalgte træder ind
i verden af ligeglade
Ligeglade de der dyrker en Gud
Ligeglade de der dyrker en Djævel

Sunday, October 15, 2006

Sort får eller hvid får
Evnen til at skelne mellem det lyse og det mørke, som findes i os selv og i den verden vi allesammen lever i. Vi kan vælge at følge den ene eller den anden vej gennem tilværelsen. Det pudsige er så, at nogle definere begreber helt anderledes end dig selv. Din virkelighed er ligeså vigtig som min livsanskuelse og lige så tilfældig som min livsform. Magt eller kærlighed.

Monday, October 09, 2006

Citat af dobbelt Nobelprismodtager
Lad hverken de medicinske autoriteter eller politikerne vildlede dig. Tag vare på fakta og træf dine egne beslutninger om, hvordan du kan leve et godt liv og arbejde for en bedre verden. Læs mere på en spændende og anderledes hjemmeside.

Saturday, September 23, 2006

Københavnere dør for tidligt
For meget rygning, druk og usund mad. For lidt motion. Det er de væsentligste årsager til, at københavnerne i gennemsnit bliver 75 år, mens beboerne i Stockholm bliver 80 år, viser en rapport fra 2005. En ny sundhedspolitik skal få københavnerne til at leve længere. Så er det store spørgsmål om det vil lykkes.

Thursday, September 21, 2006

Natur versus kultur
Nu har jeg boet lige så længe i provinsen som i hovedstaden. Så på den måde er jeg 50 % natur og 50 % kultur. Det gør mig hel og splittet på én og samme tid. Tilværele er en vej fyldt med både nydelse og hårdt arbejde for de fleste af os, men nogle få grådige mennesker forgylder sig selv med aktieoptioner, som andre må arbejde 100 år for at opnå. Jeg synes mere det drejer sig om at finde ud hvem du selv er og hvad du har lyst til at bruge sit liv til og så håbe, at alt går alligevel på den ene eller den anden måde.

Monday, September 18, 2006

Fra Lergravsparken til Islands Brygge
Jeg er flyttet fra den ene side af øen Amager til den anden side. Så er spørgsmålet jo om det er den helt store forandring. I alle fald er det da godt at flytte fra et sted til et nyt, eftersom meget gammel ragelse ryger ud på lossepladsen. Og så skal jeg jo til at lære et andet kvarter at kende på godt og ondt.

Thursday, August 24, 2006

Ledige akademikere skal løbe med aviser
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ser ingen grund til at frede de 9000 ledige akademikere. Der er ikke nogen, der er for fine til at gå med aviser, mener han. Dansk Magisterforening og Akademikernes Centralorganisation kalder ministerens budskab populistisk.

Saturday, August 12, 2006

PC´en fylder 25 år
Udtrykket Personal Computer var opfundet i forvejen, men det var lanceringen af IBM´s model 5150, der for alvor indvarslede en ny æra. Selve maskinen var udstyret med Intel 8088 processor med 4,77 MHz og der var 16 Kilobyte ram i maskinen. Og siden da er maskinerne blever større og større. Jeg har faktisk selv haft en 2. generations PC fra IBM, som jeg var så dum at smide ud. Den hørte jo mere hjemme på et teknisk museum end på en skraldeplads.

Thursday, August 03, 2006

Sladderens top ti
1. Hele 57 procent sladrer om kolleger, som ikke arbejder hårdt nok. 2. Bare to procentpoint under følger sladder om inkompetente eller uretfærdige chefer. 3. 46 procent sladrer om kolleger, som kommer for sent. 4. 42 procent om kolleger, som ordner private ting i arbejdstiden. 5. 39 procent om kolleger, som prioriterer forkert. 6. Folk som har rundsave på albuerne eller er anderledes (37 procent). 7. Andres privatliv (19 procent). 8. Nogen som fusker med sygefraværet eller timeregistreringen (13 procent). 9. Hvem flirter med hvem? (12 procent). 10. Udseende og livsstil (7 procent). Kilde: (Du & Jobbet)

Wednesday, August 02, 2006

Planet eller asteroide
Den yderste og mindste planet i vort solsystem risikerer at miste ære og værdighed, når næsten 3.000 astronomer fra hele verden samles i Prag. Det kan koste Pluto livet som medlem af planeternes klub, og objektet i solsystemets mest forfrosne udkant kan da blive degraderet til en asteroide.

Friday, July 21, 2006

Arbejdere ældes hurtigere end folk i jakkesæt
Et studie af frivillige forsøgspersoners dna viser, at folk med manuelt arbejde biologisk set er syv år ældre end personer, der ikke har manuelle jobs, viser britiske undersøgelsesresultaterne. Selv når der tages højde for alkohol, cigaretter og fed mad, ældes en typisk arbejder hurtigere end personer, der ikke har manuelt arbejde. Forskerne mener, at det skyldes, at det er mere stressende at leve på samfundets bund end på samfundets top. Helt modsat det vi bliver bildt ind.

Wednesday, July 19, 2006

Citat af Michel Houellebecq
Det matematiske bevis, den eksperimentelle metode er definitive landvindinger for den menneskelige bevidsthed. Jeg ved godt, at at kendsgerningerne synes at modsige mig, jeg ved godt at islam - langt den mest tåbelige, mest falske og mest obskure af alle religioner - lige nu ser ud til at vinde terræn; men det er kun overfladisk og forbigående fænomen: På længere sigt er islam dømt til undergang, i endnu højere grad end kristendommen.

Monday, July 17, 2006

IT i folkeskolen
Computere og internet er blevet solidt integreret i mange danske folkeskoler ikke bare i undervisningen, men også i administration og kommunikation mellem skole og hjem. Det viser en rundspørge, som Megafon har foretaget for Hewlett-Packard. Mere end halvdelen af kommunerne er allerede i dag i gang med at oprette skoleportal med information og kommunikation mellem skole, elever og forældre, og netop deling af viden mellem skole, lærere, elever og forældre bliver også prioriteret højt i de kommende år ifølge undersøgelsen fra Megafon.

Tuesday, July 11, 2006

Syd Barret er død
Syd Barrett, der var med til at grundlægge det legendariske britiske rockband Pink Floyd, er død. Det oplyste bandets talskvinde tirsdag. Syd Barret blev 60 år. Det var Syd der i perioden fra 1965 til 1968, skrev de fleste af Pink Floyd’s numre og dermed kridtede banen op til den succes Pink Floyd senere blev.

Sunday, July 09, 2006

Italien verdensmestre for fjerde gang
Efter mange timer foran fjersynet og mange spændende fodboldskampe mellem nogle af de bedste spillere er VM i fodbold endelig afgjort i dag. Italien blev verdensmestre og vandt guldpokalen efter to halvlege, forlænget spilletid og nervepirrende straffesparkskonkurrence. Frankrig blev nummer to og fik søvlmedaljer og værtslandet Tyskland fik bronze.

Friday, July 07, 2006

Årsdagen for London-bombninger
Fire eksplosioner ramte tre undergrundsstationer og en bus i London for et år siden. Terrorangrebet kostede 56 personer livet. Mens englænderne mindes årsdagen for London-bombninger, dukker en trussels-video op med en af terroristerne. London politi advarer om, at der vil komme flere angreb. Har den menneskelige galskab ingen ende?

Thursday, June 22, 2006

Danskerne er bedst til IT i Europa
Danmark er det land i EU, der har flest indbyggere med evner inden for IT. Kun 10 procent af den samlede danske befolkning mener ikke, at de ved nok om sagen, når de sætter sig foran tastatur og skærm. I Grækenland hævder hele 65 procent af den samlede befolkning, at de ingen kundskaber har, når det gælder computere.

Saturday, June 17, 2006

Danskerne tjener 250.000 kr. i snit
Mere end hver tredje dansker havde en samlet A-indkomst under 150.000 kr. Er du derimod rigtig godt lønnet med en A-indkomst på mellem en halv og en hel million kr., tilhører du en lille eksklusiv gruppe på kun 3,6 pct. af indkomstmodtagerne. De allerrigste, når det gælder A-indkomst, er i Danmarks Statistiks optik mennesker med en skattepligtig løn på 2,5 mio. kr. eller derover. Denne guldklub består af 806 personer.

Thursday, June 15, 2006

To poler i sted og tid
Jeg har levet 23 år i provinsen og 23 år i hovedstaden. Således er jeg en del af både det ene og det andet på godt og ondt. Barndom og skolegang foregår forskellige steder i Jylland og jobdannelse såvel som parforhold foregår i København. Begge fase rummer en del mørke og selvfølgelig en del lys og en masse mellemtilstande lige som for alle andre mennesker her på jorden. Der findes ikke nogen sandhed med stort S, måske kun den, at hvert menneske har sin egen sandhed, som kan være rigtig for hver enkel, men ikke for alle andre, men dele af hvert menneske er en del af alle andre mennesker. Vi er ikke så langt fra hinanden, da vi på en måde er forbundet alle sammmen, fordi vi er mennesker.

Tuesday, June 13, 2006

Er muslimer en gevinst for Danmark?
Danskerne har klare meninger om vores muslimske medborgere. Således afviser 57 procent, at muslimer er en gevinst for vores samfund, mens 39 procent mener, at de bidrager positivt. Og det er overraskende mange, siger formanden for regeringens tænketank for integration. Undersøgelsen slår samtidig fast, at danskerne er mere tilbøjelige til at se muslimerne som en gevinst, hvis de bor i de store byer, mens man mange steder i Jylland ikke har det møde, og så er det nemmere at opretholde nogle negative forestillinger.

Tuesday, June 06, 2006

666 er djævelens tal
Omkring 2000 kristne hollændere er i fuld gang med en marathonbøn, som skal sikre, at det onde selv ikke får et ben til jorden i dag. De kristne regner de tre sekstaller som et symbol på Satan, idet tallene ifølge kristendommen henviser til personificeringen af Satan. Marathonbønnen foregår i 50 byer over hele Holland. Så må vi bare håbe det virker, men efter min mening er Satan allerede godt etableret i verden, som der ser ud i dag.

Thursday, June 01, 2006

200.000 ulovlige Windows-kopier i Danmark
Microsoft har registreret flere hundrede tusinder ulovlige Windows-kopier i Danmark, efter selskabet har indført sit eget kontrolprogram. Microsoft vil ikke tage retslige skridt overfor indehavere af ulovlige Windowsversioner. I stedet lukker Microsoft for opdateringer, når selskabet på dets opdateringshjemmeside konstaterer, at der er tale om en ulovlig kopi.

Saturday, May 27, 2006

Alt og intet
Da jeg var barn drømte jeg om at blive ingeniør. Da jeg var ung drømte jeg om at blive digter, fotograf eller kunstner. Da jeg var voksen drømte jeg om at blive far og lærer, begge dele er jeg blevet og med tiden integrerer jeg også de andre sider, både de synlige og de skjulte sider i min personlighed. At blive et helt menneske i overenstemmelse med mig sig selv, såvel politisk, økonomisk, socialt, kulturelt, åndeligt og eksistentielt. Vi er en del af mange forskellige dimensioner. Vi er en del af det hele ene og det hele ene er også en del af os.

Wednesday, May 24, 2006

Boligpriser i storbyer
En ejerlejlighed i Paris koster i gennemsnit 42.000 kr. pr. kvadratmeter og Madrid er næstdyrest med en pris på 38.300 kr. En lejelejlighed koster 177 kr. pr. kvadratmeter pr. måned i Rom og i Oslo koster det omkring 133 kr., som er samme niveau som i Paris og Madrid. København er den fjerde dyreste by blandt de 21 europæiske hovestæder.

Tuesday, May 16, 2006

Karen Blixen var racist
En af Kenyas største aviser kalder en af Danmarks mest berømte forfattere Karen Blixen for racist og vil have ændret navnet på en bydel, der er opkaldt efter hende. I en række lederartikler er Blixen de seneste uger blevet kritiseret for at have ødelagt Afrikas image med racistiske fortællinger om primitive og uciviliserede afrikanere.

Monday, May 15, 2006

Klimaforandringer truer 180 millioner
Konklusionen i en rapport fra den britiske organisation Christian Aid, der blev offentliggjort i dag lyder sådan: "Tørke, konflikt og oversvømmelser som følge af globale klimaforandringer truer mennesker i områderne syd for Sahara, hvor op mod 180 millioner kan dø inden århundredets udgang". Ifølge rapporten vil klimaforandringerne desuden tvinge millioner af mennesker på flugt, hvis ikke de rige lande reducerer brugen af fossile brændstoffer.

Thursday, May 04, 2006

Danmarks befrielse 4. maj 1945
Selvom Danmarks rolle under 2. verdenskrig er noget blakket og ambivalent på en og samme tid. Så huskes vi trods alt også for noget godt i kraft af modig og velorganiseret modstandsbevægelsen, som trods alle odds kæmpede mod den tyske overmagt og medløbende danskere. Nogle går imod strømmen, andre er ret så ligeglade og alt for mange følger blot den store strøm. Sådan var det sgu den gang, sådan er det også i dagens moderne samfund og det skisma fortsætter sikkert mange år fremover.

Monday, May 01, 2006

København 1. maj 2006
Verden er helt ude af balance. To kræfter truer for alvor hele menneskeheden. Religiøs fundamentalisme forurener den indre natur og afstumpet kapitalisme forurener den ydre natur. Og socialisme har ikke længere den samme kraft som tidligere. Med andre ord så mangler vi nytænkning indefor økonomi, politik, videnskab, kultur og religion. En ny vej frem mod større menneskelighed, mere retfærdighed, en dybere sandhed og øget kærlighed til det enkelte menneske, verden og naturen.

Saturday, April 29, 2006

Mexico vil legalisere narko
Loven vil legalisere små mængder stoffer og dermed give politiet tid til at gå efter narkobagmændene i stedet for brugerne. De nye regler vil betyde, at det bliver lovligt at besidde fem gram hash, fem gram opium, 25 milligram heroin eller et halvt gram kokain. Andre stoffer som amfetamin og lsd vil også blive lovlige i små mængder.

Monday, April 24, 2006

Weblogs nyt mål for spam
De digitale dagbøger er det nye mål for spammeddelelser. I løbet af de første måneder i 2006 er antallet af kommentarer til blog-indlæg, der indeholder spam, steget kraftigt. Udviklingen har fået flere amerikanske blogs til at fjerne muligheden for at kommentere på indlæg. Det er et tiltag, der strider mod den grundlæggende idé ved weblogs, hvor interaktivitet og mulighed for hurtig feedback er væsentlige dele af den såkaldte blogger-kultur.

Friday, April 21, 2006

Digt 3 af TDA
Den nye tidsånd,
hverken fortabt eller frelst,
fri for had og tvivl,
hvilende i én helhed,
en tilstand af vågenhed.

Thursday, April 20, 2006

Digt 2 af TDA
Genkende sig selv
i alt det som findes,
trods modstand og frygt.
Slippe alle forbehold
og de indre dæmoner.

Wednesday, April 12, 2006

Digt 1 af TDA
Den som oplever
og tingen som opleves,
ikke adskilt nu.
Den fjerde dimension,
alt er til i dig og mig.

Læs flere digte

Saturday, April 08, 2006

Billede 1 af TDA
Haiku af Grzegorz Wroblewski
Kumuluserne-
hvad har de at fortælle?
trøster jeg min pung

(INFORMATION torsdag 6. april 2006)

Friday, April 07, 2006

Moralkodeks af Jesus Kristus
Vær retfærdig. Behandl mennesker, som du ønsker at blive behandlet. Arbejd altid for fred. Sande værdier er ikke materielle værdier. Døm ikke andre. Vær overbærende. Vær beskeden. Og giv af et rent hjerte.

Monday, April 03, 2006

Citat af medicinmanden Bear Heart
Det er på tide, at vi fremhæver de ting, vi har til fælles med hinanden, for at vise hvor meget vi ligner hinanden. Vi bliver måske overrasket over at opdage, at vi i virkeligheden alle er brødre og søstre i dette univers, og vigtigst af alt, at vi må bevare dette forhold for at kunne overleve.

Wednesday, March 29, 2006

Advarer mod atomtrussel
USA's tidligere præsident Jimmy Carter advarer om, at et samarbejde med Indien om atomteknologi, åbner en Pandoras æske for atomspredning og gør en atomkrig lige så sandsynlig som under Den Kolde Krig. Præsident Bush indgik tidligere på måneden under et besøg i Indien en aftale med den indiske regering om at udvikle landets atomindustri. Indien er en atommagt, men har ikke tilsluttet sig den internationale aftale mod atomspredning NPT fra 1970. Carter mener, det er bekymrende, at USA på den måde belønner et land, som ikke har villet tilslutte sig NPT-traktens formål om at forhindre spredning af atomvåben.

Thursday, March 09, 2006

Aboriginal kunst
Billeder ligner mest af alt mønstre i flotte farver, men de er fulde af symboler og tegn. Der er spor efter kænguruer og slanger, tegn for mænd og kvinder, såvel som for vandhuller og hellige steder. Visse symboler er så hellige, at kun medlemmer af en bestemt klan er i stand til at aflæse dem korrekt. Udstilling af aboriginal kunst kan for øjeblikket opleves på kunstmuseet Arken.

Tuesday, February 28, 2006

Salman Rushdie advarer mod islam
Forfatteren Salman Rushdie og en række andre forfattere advarer i en erklæring om, at verden står over for en global trussel, totalitær islam. Efter at have overvundet fascisme, nazisme og stalinisme, står verden nu over for en ny global trussel, islamisme. Vi, forfattere, journalister, intellektuelle, opfordrer til modstand imod totalitær religion og for fremme af frihed, lige muligheder og sekulære værdier, hedder det i erklæringen, der onsdag offentliggøres i den franske ugeavis Charlie Hebdo. Islamisme er en reaktionær ideologi, der dræber lighed, frihed og sekularisme, hvor end den findes.

Thursday, February 23, 2006

Danmark delt i to grupper
Befolkningen er delt i to lejre. Nogle græmmes, mens andre rykker tættere sammen om nationens symboler og værdier. Et fænomen, der kan beskrives som striden mellem de selvkritiske og de selvbekræftende. På den ene side har vi dem, der tager kritikken af Danmark til sig og begynder at stille spørgsmålstegn ved, om vi nu er så tolerante og åbne, som vi går og tror. På den anden siden, dem der er helt lukket for kritik og står stejlt på deres frihedsrettigheder. Hvad med en tredje mulighed.

Wednesday, February 22, 2006

Muslimske medier håner os
Muslimske landes medier tager nu til genmæle over for Danmark i lyset af Muhammed-sagen ved at lade danske symboler indgå i anti-israelske og antisemitiske satiretegninger. Set med muslimske øjne er Danmark blevet en fjende af islam efter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne. Det betyder, at Danmark nu står i ærkefjenden Israels lejr. Dobbeltmoral til den store guldmedalje.

Tuesday, February 21, 2006

Hængt for at være bøsser
Iran fortsætter henrettelser af teenagere. Senest er det gået ud over Mahmoud Asgari og Ayas Marhoni, som er to drenge på bare 17 og 18. De er blevet dømt til døden ved hængning. Inden deres bødler giver dem bind for øjnene og lægger løkken om halsen på dem, har de hver fået 228 piskeslag. Straffene eksekveres for øjnene af en stor folkemængde i et land, hvor man også kan dømmes til døden på grund af sin politiske overbevisning eller fordi man drikker alkohol.

Tuesday, February 14, 2006

PLO mener Likud står bag tegninger
Ud fra Afif Safiyed personlige kendskab til såvel vestlige som orientalske samfund var det Likud-partiets globale kontakter, der har arbejdet bag kulisserne for at få de hovedsagelige kristne vestlige samfund på kollisionskurs med islam. Safiyed mener, at den danske redaktør er fan af den højreorienterede jødiske amerikanske klummeskribent Daniel Pipes, og at de to i fællesskab har taget initiativ til at trykke karikaturerne.

Monday, February 13, 2006

Danmark ønsker fredelig dialog
Krisen med muslimske lande skal løses ved fredelig dialog. Samtidig skal flere indvandrere i arbejde og flere unge indvandrere uddannes her i landet. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen mandag efter sit møde på Marienborg med det nyoprettede netværk Demokratiske Muslimer. Om end jeg har svært ved at se at demokrati og islam kan forenes. Fra netværket opfordrede folketingsmedlem Naser Khader de muslimske lande til at afslutte krisen om Muhammed tegningerne. Hvor mange har egentlig set de omtalte tegninger, som ophidser så mange muslimer. De fleste er ret uskyldige og humoristiske, dog med undtagelse af et par stykker, så avisen burde have udvist en form for selvcensur ligesåvel som de demostranter, der går helt amok skader det store flertal af muslimer.

Sunday, February 12, 2006

Gæt et land
Et land uden demokrati, et land hvor kvinder ikke må færdes uden tilladelse fra en mand, hvor kvinder ikke kan få pas uden deres mands samtykke, hvor staten ejer samtlige 12 aviser, hvor enhver omtale af demokrati, kristendom, ateisme og en lang række andre tabuiserede emner udløser strenge fængselsstraffe, hvor ingen religiøse symboler bortset fra islamiske må optræde i det offentlige rum, hvor dødsstraf og fysisk vold står centralt i et retssystem uden appelmuligheder og hvor antisemitiske karikaturer langt hinsides Jylland Postens uskyldige kradserier er konstant inventar i pressen.

Saturday, February 11, 2006

Dronning Margrethe som mavedanser
Den egyptiske ugeavis Al Multaga Dawli valgte på forsiden af sin seneste udgave at svare igen på Jyllands-Postens Muhammedtegninger ved at iklæde en billedmanipuleret dronning Margrethe mavedanserkostume.

Friday, February 10, 2006

Uden titel
FYSISK TILTRÆKNING: Hvor smuk og velplejet er du? Trives du i din krop, eller måske kunne lidt træning løfte dit scoretal
SOCIAL STATUS: Det handler om dit job, din omgangskreds, din økonomi og dit omdømme. Måske kunne en uddannelse eller en ny hobby gøre dig mere attraktiv
FØLELSESMÆSSIG TILTRÆKNING: Er du ærlig og til at stole på og kender du dig selv? Ellers er lidt mere selvindsigt en god investering, for det giver dig et bedre scoretal.
DIN ALDER: Du kan ikke gøre så meget ved din alder, men for de fleste kvinder falder scoretallet med alderen.
OMSORGSEVNE: Hvor gode er dine evner til at beskytte og forsørge og vise omsorg for andre end dig selv?

Thursday, February 09, 2006

Stof til eftertanke
Jo mere absurd en påstand er, jo større fanatisme skal der til at forsvare den. Inderst inde ved den troende udmærket godt, at hendes/hans tro er løgn, og må derfor med næb og kløer angribe enhver, der betvivler den, på samme måde som det sårede barn må forsvare den far, der har gjort det ondt. Citat: Henrik Nordbrandt

Wednesday, February 08, 2006

Tolerancebegrebet af Rainer Forst
Rainer Forst, som arbejder ved Goethe-Universitet i Frankfurt am Main, har i religiøs sammenhæng identificeret 4 trin, der er afgørende for, om man kan skabe et tolerant samfund. Første trin er, at man afviser den religion, man vil tolerere i det frie samfund, hvori man lever. For den tolerante må andre trosretninger være uacceptabel. Andet trin i Forsts model hedder accept. Selv om den afviste religion er falsk, er dens holdninger og praksis ikke så ufuldstændig falsk, at den er umulig at acceptere. Det tredje trin i Forsts tolerancebegreb er en klar afgrænsning af, hvad der ikke kan tolereres som overordnet norm for samfundets indretning. Det fjerde trin er, at såvel det man accepterer, som det man afgrænser sig i forhold til, er genstand for en offentlig debat. Kun på den måde kan fordomme klædes af til skindet, så tolerancen bygger på en rigtig forståelse af hinandens forskellighed.

Tuesday, February 07, 2006

Kompleksitet og dekompleksitet
Danmark har en høj materiel, økonomisk, kulturel, teknologisk og samfundsmæssig kompleksitet. Mellemøsten har en høj kompleksitet inden for islamisk teologi og ikke syndelig meget andet. Disse to systemmer står nu ansigt til ansigt uden at komme hinanden i møde.

Monday, February 06, 2006

Jesus og Muhammed som tegneserie
På følgende link kan du opleve Jesus og Muhammed som tegneseriefigur. Oplev selv Jesus and Mo. Efterhånden er det ikke sjovt længere, at verden bliver delt op i to store blokke. Det tjener hverken vesten eller den muslimske verden. Når alt kommer til alt er vi allesammen mennesker på den samme planet.

Sunday, February 05, 2006

Hak danskere i småstykker
En militant irakisk gruppe med forbindelser til terrornetværket al-Qaeda truede søndag med at dræbe danskere og hakke dem i småstykker. Gruppen truede også med at angribe europæiske interesser, og vil lade det gå ud over de lande, der har bragt Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Jeg forstår simpelhen ikke, at alle danskerne pludselig skal lægges for had, fordi en borgelig og højreorienteret avis trykker nogle åndsvage tegninger. Det vil jo svarer til, at jeg skulle føle mig krænket af alle muslimer, fordi nogle fanatikere brænder det danske flag af. De eneste som få noget ud af denne konflikt er dem som søger fjendskab fremfor venskab.

Saturday, February 04, 2006

Friday, February 03, 2006

Ytringsfrihed eller blasfemi
12 satiretegninger af profetten Muhammed har virkelig sat gang i hadet i mange muslimske lande rundt omkring i verden. Det er mange måneder siden de blev trykt i en dansk avis. Gad vide hvorfor reaktionen først kommer nu. Der er ellers nok at blive foraget over i den verden vi lever i. I vores del af verden er ytringsfriheden hellig og i den muslimske verden er profetten hellig. I min verden er fornuften hellig.

Monday, January 30, 2006

Tolerance fremfor intolerance
Det kan godt være, at Gud har skabt verden og mennesket, men religion har Fanden altså skabt. Trods dette burde mennesker have respekt for hinanden, uanset om de bekender sig til jødedom, kristendom, islam, hinduisme, buddhisme eller ateisme.

Tuesday, January 24, 2006

Danmarks nationalkonservative kulturkanon
35 kulturpersonligheder i syv udvalg under Kulturministeriet har udvalgt 108 værker fra den danske kulturarv og anbragt dem i en kanon. De syv udvalg har dækket arkitektur, design, billedkunst, scenekunst, litteratur, film, musik og børnekultur. Man kommer vidt omkring i tid og sted og på kryds og tværs af sociale, kulturelle og historiske skel. Tilsyneladende, men efter min mening er der mange mangler.

Friday, January 20, 2006

Hippierne havde ret
Økonomisk vækst gør ikke nødvendigvis mennesker lykkelige, konstaterer den britiske finansavis Financial Times, der ellers ikke er kendt for at foragte penge. Undersøgelser blandt industrilandenes befolkninger viser, at de ikke er blevet lykkeligere i årenes løb. Rundspørger blandt dagens briter viser, at de er rigere, men også at de ikke synes, de har det bedre end deres fattigere forældre og bedsteforældre. Andrew Oswald fremhæver, at det ikke blot gælder Storbritannien, men også det øvrige Europa og USA. Videre skriver Andrew Oswald, at hippierne, miljø-vennerne og vegetarianerne i stilhed er ved at tage hævn over det moderne, pengefikserede stresssamfund.
The point of no return
Verden har allerede passeret the point of no return, hvorfra der ingen vej er tilbage. Den globale opvarmning er en uafvendelig udvikling, og de omfattende klimaforandringer, den vil medføre, vil blive fatale for den menneskelige civilisation, som vi kender den. Verden og den menneskelige civilisation står over for en katastrofe af et værre omfang, end vi overhovedet kan forestille os, og den vil ramme os hurtigere og pludseligere, end de fleste hidtil har forudsagt. Den uhyggelige forudsigelse stammer ikke fra en dommedagsprofet, men fra den højt anerkendte miljøforsker James Lovelock.

Monday, January 16, 2006

18-årig blev jurist på to år
Den 18-årige Sjur Kristoffer Dyrkolbotn brugte kun to år på at tage juridisk embedseksamen. Samtidig tog han en bachelorgad i matematik og informatik. Og som om det ikke skulle være nok, arbejdede han som landmand ved siden af studierne. Med to timers læsning hver dag brugte han to uger på at pløje sig gennem et semester. I løbet af to år har han optjent studiepoint, som svarer til næsten ti års tudier. Sådan kan det gøres.

Friday, January 13, 2006

Hævet over al kritik
Demokrati er afhængig af kritik, men den store kritik synes forsvundet fra det danske demokrati. Kritikken er blevet overfladisk, og den har stillet sig i magthavernes tjeneste. Sådan lyder konklusionerne på en ny ph.d.-afhandling. I en vis forstand er de intellektuelle og kapitalisterne nu smeltet sammen i den herskende klasse. Det er indlysende, at de ikke kommer med kritik af de herskende strukturer, begreber og værdier. Og så kommer kritikken kun i én form. Den ikke stuerene kritik, som kommer nedefra.

Thursday, January 12, 2006

Udsolgt på Milliondollarhomepage
Alex Tew fra Storbritannien fik den rigtige idé på det rigtige tidspunkt, da han i august i fjor oprettede en hjemmeside og udbød hver pixel på sin hjemmeside til salg for en dollar stykket. Siden har firmaer stået i kø for at købe en lille reklameplads på hjemmesiden, hvorfra der linkes videre til det pågældende firma. Flere end 2.000 firmaer har nu fået plads på Milliondollarhomepage.

Thursday, January 05, 2006

Domstol skal afgøre om Jesus har levet
En italiensk domstol skal afgøre, om Jesus rent faktisk har levet, og om den romersk katolske kirke overtræder loven. Parterne i sagen er to mænd i halvfjerdserne, som kommer fra den samme italienske by og har gået i samme skole. Den ene er forsvareren, Enrici Righi blev præst, mens sagsøgeren, Luigi Casciolo blev ateist. Luige Cascioli mener, at Enrici Righi og hele den romersk katolske kirke bryder to italienske love. Han siger, at loven "Abuso di Credulita Popolare" brydes, fordi den skal forsvare folk mod svindel. Den anden er "Sostituzione di Persona", som betyder en person, der udgiver sig for noget, han ikke er. Så vil tiden jo vise hvad udfaldet af denne sag bliver.