Tuesday, November 29, 2005

Teori og praksis
Jeg forsøger på alle måder at få overensstemmelse mellem min verdensanskuelse og min livsform. Jeg er i mod, at man beriger sig ved spekulation, derfor bor jeg til leje. Jeg er i mod, at man slår levende dyr ihjel for selv at overleve, derfor er jeg vegetar. Jeg er i mod forurening, derfor kører jeg på cykel. Jeg er i mod dogmatiske religioner, derfor er jeg tantriker.

Friday, November 25, 2005

Europas første fodboldlegende er død
George Best blev den første i fodboldens verden, der blev dyrket som idol på linje med filmstjerner og popstjerner. Nu er han død i en alder af 59 år. Allerede i 1968 som 22-årig blev George Best hyldet som Europas bedste fodboldspiller i forbindelse med mesterholdenes Europa Cup-finale, som Manchester United vandt. I 1974 forlod han Manchester United og siden blev han aldrig den samme på fodboldbanen. I stedet blev George Best til historien om et ødelæggende alkoholmisbrug, kedelige episoder ved selskabeligheder og forliste ægteskaber.

Tuesday, November 22, 2005

Tusinder af indere flokkes om ny 15-årig Buddha
Ram Bomjon, som drengen hedder, har taget plads under et tempelfigentræ i et tæt jungleområde, hvor tilhængere siger, at de har set lys stråle ud fra hans pande, skriver BBC. Ram Bomjon har også taget opstilling under et tempelfigentræ i samme position som Buddha. Jeg har slet ikke Buddhas energi. Jeg har bare behov for seks års dyb meditation, udtaler Ram Bomjon til BBC.

Monday, November 21, 2005

40 millioner smittet med HIV
På verdensplan er der i dag cirka 40,3 millioner hiv-smittede. Det er en fordobling siden 1995. Alene i 2005 er der kommet knap fem millioner nye tilfælde til, fastslår en rapport udarbejdet af FN-organisationerne UNAIDS og WHO. Aids-Fondet insisterer på i en pressemeddelelse, at hiv og aids kommer på EU's dagsorden.

Tuesday, November 15, 2005

Danmark er verdens næstdyreste land
For en gangs skyld kan man glæde sig over kun at blive nummer to efter Norge. Det nordiske naboland er nemlig verdens dyreste land at være borger i, viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet ECA International. Firmaet laver undersøgelsen hvert år baseret på priserne for mad, spiritus, tobak, tøj, elektronik og restaurantbesøg.

Saturday, November 12, 2005

Unge strømmer til politiske organisationer
Medlemstallene falder stadig hos de politiske ungdomsorganisationer, viser en gennemgang som Radioavisen/DR Online har foretaget af de kontrollerede medlemstal fra Dansk Ungdoms Fællesråd, men det er ikke alle, der er ramt af tilbagegang. Hos Socialistisk Folkepartis Ungdom og Radikal Ungdom stiger medlemstallet år for år. Begge organisationer har fordoblet deres medlemstal siden 1997. Det er jo fedt, at interessen for det politiske arbejde er på retur blandt de unge.

Thursday, November 10, 2005

Danskerne dyrker sex 98 gange om året
98 gange om året dyrker danskerne sex. Den hyppighed bringer danskerne ned på en 28. plads blandt 41 nationaliteter. I toppen på listen findes grækerne med et gennemsnit på 138 gange om året og bundplaceringen indtages af japanerne med 45 gange sex om året. Opgørelsen over seksuelle udfoldelser i 41 lande er lavet af kondomproducenten Durex.

Tuesday, November 08, 2005

Ny læseplan er testtyranni
Regeringens forslag til oprustning på læsefronten vækker bekymring hos forbundet for pædagoger og klubfolk - BUPL. Handlingsplanen, der blev præsenteret tidligere i dag, anbefaler tidligere sprogstimulering og obligatorisk sprogscreening af tre-årige. Formanden for BUPL kalder det testtyranni og frygter, at handlingsplanen vil ramme kreativiteten hos børn.

Monday, November 07, 2005

Bedre lærere og ny elite-uddannelse
Flere unge skal have et eksamensbevis, deres lærere skal være dygtigere, og de bedste skal have elite-uddannelse. Regeringen er klar med debatoplæg om uddannelse. Globaliseringen øger behovet for højtuddannet arbejdskraft. Derfor er det regeringens mål, at mindst 50 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Kvaliteten af de videregående uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden. I dag varierer uddannelsernes kvalitet meget.

Sunday, November 06, 2005

Danmark er i farezonen for et terrorangreb
Unge yderligtgående muslimer i Danmark er i langt højere grad end tidligere generationer af islamister klar til at bruge vold i deres kamp, vurderer PET-chef Lars Findsen. De to terroreksperter lektor Birte Hansen, Københavns Universitet, og lektor Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet, er enige. Lars Erslev Andersen tror ikke på, at manglende integration og marginalisering kan forklare udviklingen. For mange drejer det sig om en stærk fælles muslimsk identitet uanset statsborgerskab. Lektor Birte Hansen mener, at man har brug for en dybere diskussion af, hvad integration egentlig er set i forhold til den radikalisering, der i disse år sker i visse muslimske miljøer.

Wednesday, November 02, 2005

Verdens lykkeligste land
En undersøgelse lavet af professor Ruut Veenhoven ved Erasmus University i Rotterdam har kåret danskerne til verdens lykkeligste folk. Professoren har gennem 20 år udarbejdet en databasen kaldet World Database of Happiness. Den indeholder egne og andres studier og forskningsresultater over, hvad som gør mennesker lykkelige. Resultaterne giver Danmark 8 ud af 10 mulige point i lykke og får os i toppen af de 90 lande, som er med i undersøgelsen.

Tuesday, November 01, 2005

Borgmester foreslår e-learning til alle borgere
Borgmester Louise Gade i Århus foreslår nu at byen skal satse på e-learning til alle borgere. I første omgang skal alle borgere tilbydes gratis engelskundervisning på nettet. Hver borger i Århus skal have et personligt område på portalen aarhus.dk, som borgere så kan logge sig på med sin digitale signatur og modtage engelskkurser som e-learning med tekst, tale, video og tests. Der skal også tilbydes andre sprogkurser samt faglige kurser for f.eks. iværksættere om jura, bogføring og markedsføring.