Thursday, March 31, 2005

Smæk gør dig glad
Kroppen producerer endorfiner, når den udsættes for smerte, og det skulle give en følelse af velvære, mindre appetit, større produktion af sex-hormoner og styrket immunforsvar. Det fremgår i hvert fald af den russiske forskning. En let omgang smæk i numsen er den perfekte kur mod alt fra depressioner til alkoholisme, mener russiske forskere fra det medicinske institut i Novosibirsk.

Wednesday, March 30, 2005

Jorden trues af kollaps
Det går hurtigere end nogensinde med menneskers ødelæggelse af jordkloden, og der er stigende risiko for pludselige nedbrud i naturen, som kan udløse sygdomme, afskovning og døde områder i havene. Det hedder i rapporten "Årtusindets Vurdering af Det Økologiske System," at det øgede befolkningstal de seneste 50 år har medført forurening eller overdrevet udnyttelse af to tredjedele af økosystemerne, som livet afhænger af. Det gælder lige fra ren luft til rent vand. Undersøgelsen er gennemført af over 1.300 eksperter fra næsten 100 lande.

Tuesday, March 29, 2005

Danske forbrugere har færrest penge
I hele Europa har de danske forbrugere færrest penge i lommen til forbrug, når skatten er trukket fra og indtægten justeret for leveomkostninger. Udgangspunktet for beregningerne er en lønindkomst på 67.200 euro, som svarer til 500.000 kr. Når skat og leveomkostninger er trukket fra, vil en dansker med denne løn have knap 253.175 kr. tilbage til forbrug. Spanien topper listen med 456.370 kr. til forbrug.

Sunday, March 20, 2005

Refleksion og eksistens
Jeg vil skrive om mit liv for at genopleve det smertefulde og det fantastiske side om side lige nu og her. Jeg behøver ikke at være bange for at dø og kan derved leve uden angst. Jeg er i denne krop med forskellige stemninger, som bevæger sig hid og did i mit sind. Jeg kan undersøge hvad jeg tænker eller føler lige nu i dette øjeblik uden at dømme det som kommer og går. Jeg kan opleve min eksistens med større intensivitet når jeg ikke er plaget af tænkningens indre fængsel. Jeg kan opleve det som opleves og derved blive fri og opnå større visdom om min indre og ydre liv.

Saturday, March 19, 2005

Det var olie, der drev krigen
Hemmelige dokumenter afslører, hvordan de nykonservative i Washington lagde planer for amerikansk kontrol over Iraks olie allerede to år før krigens start.

Friday, March 18, 2005

Den katolske kirke kæmper mod best-seller
En katolsk kardinal fordømmer nu romanen "Da Vinci Mysteriet". Dens religiøse plot vildleder de troende. Det, der har fået kardinalen op af stolen er, at forfatteren skriver, at Jesus havde et barn med glædespigen Maria Magdalene, og at kirken skulle have forsøgt at skjule det. Med udtalelsen har kardinalen brudt kirkens officielle tavshed omkring den kontroversielle bog, men hans talsmand afviser dog, at kardinalen skulle have fået ordre fra Vatikanet. Han har derimod udtalt sig efter eget ønske, lyder det fra talsmanden.

Thursday, March 17, 2005

150.000 henter hver dag Skype
Skype er hentet i alt 83 millioner gange, fremgår det af tjenestens hjemmeside. I grove træk betyder det, at kun omkring hver tredje, der henter programmet rent faktisk tager det i brug. Beregnet pr. dag kan det betyde, at 50.000 af de 150.000 rent faktisk tager det nyhentede program i anvendelse.

Monday, March 14, 2005

Blevet buddhist den 11. marts 2005
"Jeg tager min tilflugt til den oplyste (Buddha), til læren (Dharma ), til munkeordenen (Sangha ) og til den personlige og oplyste lærer (Lama)". Først kristendom fra jeg blev født til jeg blev 19 år, dernæst tantriker fra jeg var 19 år til i dag, hvor jeg er blevet 45 år. Buddhisme rummer for mig det bedste fra disse to store verdensreligioner, hvor jeg er født ind i den ene og selv har søgt at udforske og erkende den anden.

Wednesday, March 02, 2005

København er verdens næstdyreste by
Billigt er det ikke at opholde sig eller bosætte sig i Danmarks hovedstad. Byen er verdens næstdyreste sted at opholde sig kun overgået af den norske hovedstad Oslo. Det viser beregninger fra den schweiziske storbank UBS, der dog også har trøst til københavnere, der er så heldige at være i arbejde. De københavnske bruttolønninger er nemlig ifølge banken de højeste i verden.

Tuesday, March 01, 2005

Mobiltelefoni er blevet en folkesport i Danmark
Nu er der knap 5,2 millioner mobilabonnementer herhjemme. Det svarer til at 95 procent af indbyggerne har en mobiltelefon med abonnement. Til gengæld bliver der færre abonnenter med fastnet. Ved udgangen af 2004 var der kun 2,5 millioner almindelige telefonabonnementer i Danmark. SMS-erne fyger ligeledes gennem luften.