Friday, January 30, 2004

Beslutning
Jeg er fyldt med energi, klarhed og tilfredshed.

Wednesday, January 14, 2004

44 år på planeten
I dag fylder jeg år. Jeg har fået nogle gode gaver, to bøger af Paul Auster (New York-trilogien og Timbuktu), en DVD (Tomb Raider - The Cradle of Life), en CD med meditativ dybdeafspænding kaldet Yoga Nidra, to strikkehuer, en deoderant og lidt penge. Mere eller mindre typiske gaver i informationssamfundet og altsammen noget, som jeg virkelig har ønsket mig.

Saturday, January 10, 2004

Den nye ideologi
Den amerikanske historiker Gary Cross skriver i bogen An All-Consuming Century, at det hverken var konservativismen eller socialismen, der vandt det 20. århundredes ideologiske krig. Det var forbrugerismen. Forbrug fylder nu så meget i det vestlige menneskes psyke, at det er blevet en målestok for individets identitet og tilfredsstillelse fra barnsben af. Den globale forbrugerklasse er en meget broget gruppe med store forskelle i velstand, fra mangemilliardæren Bill Gates i Seattle til frk. Olsen i en toværelses betonlejlighed i Ishøj, men dens medlemmer køber ind med plastikkort i stormagasiner og shoppingcentre, ser fjernsyn, snakker hyppigt i telefon, surfer på internettet og forbruger den kultur og de værdier, produkterne transmitterer. Den globale forbrugerklasses hverdag står i skarp kontrast til de 2,8 milliarder mennesker, som knap nok får basale livsbehov opfyldt og må hutle sig igennem i dyb fattigdom for mindre end to dollar om dagen.

Friday, January 02, 2004

1 års jubilæum for aflevering
Det er nu et år siden Camilla og jeg afleverede speciale om IT og læring på IT-højskolen i København. Senere var vi oppe og lave en fremlæggelse af det som vi har fundet ud af undervejs i løbet af halvandet år med teori og praksis.