Wednesday, October 20, 2004

Professor forudsiger nettets undergang
Hannu H. Kari fra Helsinkis Teknologiske Universitet forudser, at internettet går under om to år. Den finske professor i sikkerhed inden for militære netværk mener, at spam og virus vil være hovedårsagerne til nettets undergang. "Når andelen af virus og spam overstiger smertegrænsen, vil det skade troværdigheden af den information, der findes på internettet. I kombinationen med ensidige og aggressive angreb mod nettets grundpiller og generelt dårlige it-kundskaber hos flertallet af brugere vil det føre til nettes undergang," siger Hannu H. Kari til den svenske avis Aftonbladet.