Monday, October 11, 2004

Dekonstruktionens far er død
Det er en af de store, der er død. Jacques Derrida er den sidste i den store generation og den første, der blev rigtig europæer. Han var berømt for altid at arbejde. At skrive, at udfolde nye åbninger og pege mod nye begyndelser. Man sagde om Derrida, at han havde et stativ i sin lille bil, som gjorde det muligt for ham at skrive, når han om morgenen kørte fra sit hjem i Ris-Oran-Gis for at forelæse eller deltage i kollokvier i Paris. Så kunne han sidde i kø foran rødt trafiklys og analysere strukturmomenter i Heideggers Dasiensanalytik.