Selvportræt
Jeg skal prøve at starte et sted, men hvor fanden begynder jeg denne rejse ind til mig selv. Har jeg i virkeligheden ikke været på denne vej meget længere end jeg selv er klar over og er rejsen ikke bare selve det at være menneske og udfylde et rum mellem fødsel og død. I alle fald blev jeg født i en ildelugtende større dansk provinsby alt for mange måneder for tidligt. En lille lort som ikke var større en sin fars overarm. Han mødte i øvrig fuld op på fødeafdelingen, da han samme dag, som jeg blev født lige skulle have overstået et rejsegilde. En ny minkfarm eller noget i den stil. Det hele var ret hektisk ifølge det, som jeg senere har fået fortalt. Jeg fik sgu et navn med det samme, da lægerne frygtede, at jeg ville dø, fordi jeg var så lille og skide sart. Min mor synes jeg skulle hedde Torben eftersom en dreng, som boede i nærheden af vores hjem, og som hun godt kunne lide bar dette navn. Senere fandt jeg ud af, at det var sammentrækning af Thor og bjørn, altså en mellemting mellem et dyr og en gud. På en måde har disse modsætninger som findes i mit navn forfulgt mig lige siden i større eller mindre grad. Nogle gange har det været et helvede at være til og atter andre gange helt paradisisk. På den ene side er der selvfølgelig et eller andet som antyder, at jeg gerne ville leve trods de hårde odds og på den anden side en stemme som indvendig siger, hold kæft mand er det besværet værd, måske svinger vi alle sammen mellem disse to modstridende stemninger bagved masken. Nogle gør ingenting ved denne ulykke andre igen prøver at hele disse sår med større eller mindre held. Gennem årene har jeg prøvet mange forskellige veje og tit og ofte vildveje for at hele den indre splittelse. En gangbar vej er denne proces, selvom jeg sikkert ikke slipper for ubehag ind i mellem.