Digt af Hermann Hesse
Ligesom hver blomst i livet visner og hver ungdom
viger for alderen, blomstrer hvert trin i livet.
Blomstrer enhver visdom og også enhver dyd
til sin tid og må ikke vare evigt.
Ved hvert livstrin må hjertet være
rede til afsked og ny begyndelse.
For i tapperhed og uden sorg
at hengive sig i andre, nye bindinger.
Der bor en tryllemagt i alt, hvad vi begynder,
den skærmer os og hjælper os at leve.

Muntert skal fra rum til rum vi skride,
intet af dem dog som hjem forblive.
Uden lænker vil os verdenssjælen vide,
trin for trin vil den os løfte, mere give.
Knap er vi hjemme i en kreds af livet
og fortroligt standser op, så truer slaphed.
Kun den der er rede til opbrud og til rejse,
kan rive sig løs fra den golde vane.

Måske vil endnu dødens time
os nye unge rum imødesende.
Men livets kald til os vil aldrig ende,
velan mit hjerte, sig farvel, bliv rask på ny.