Monday, November 26, 2007

Græshoppegeneration #2

Jeg synes, at 68-generationen er den første generation af unge, som for alvor prøvede at få vores verden til at gå en anden og bedre vej og gjorde oprør mod materialisme. Problemet er jo bare, at det var en meget lille kerne, som virkelig gjorde oprør mod de herskende normer og prøvede at definere et alternativ til flertallets dødskultur. Til gengæld kan man jo godt hævde at mange, som også er født samtidigt med de få, som gjorde oprør, i den grad har fået skrabet til sig på bekostning af de følgende generationer, som naturligvis også har avlet nogle få sande oprørere. Og uanset, hvordan man vender og drejer den, så har den havende livsform altid haft flere tilhængere end den værende livsform.