Tuesday, April 03, 2007

Generation #7

Vi er den generation
som har tilsvarende
sansninger og tanker
som andre hele mennesker
i New York, Amsterdam, London,
Paris, Berlin og Warszawa
i alle storbyers betonørkner
findes vi som levende kroppe
med øjne og øre.
Vi er den generation som lytter til
Rock, Alternative, Indie, Garage Rock,
Folk, World Music, Punk og Reggae
og som mere end villigt
lytter til vores søstre og brødre
i øst og vest og nord og syd
hvis vi kan bruge deres budskaber
til at forstærke og ophøje
vores eget liv og eksistens
samt udvide og blive et med
den ægte konfrontation
i vores hverdag.