Saturday, March 24, 2007

Generation #4

Vi er den generation
som ikke sætter vores lid
til videnskaben og teknologien
eller for den sags skyld tiltrækkes
af religiøse dommerdagsprofetier.
Vi er den generation
som føler med hjernen
og tænker med hjertet
som Asger Jorn
og de andre situationister
der flyder væk
i bevidsthedens strøm
og opluges af kaos
lige før verdens skabelse
men alligevel så har vi
små mærkelige og skæve visioner
som mere er en slags hallucinationer
af rendyrket intuitiv karakter
som folk i hvide kitler
vil kalde moderne galskab
og manglende tilpasningsevne.