Wednesday, March 30, 2005

Jorden trues af kollaps
Det går hurtigere end nogensinde med menneskers ødelæggelse af jordkloden, og der er stigende risiko for pludselige nedbrud i naturen, som kan udløse sygdomme, afskovning og døde områder i havene. Det hedder i rapporten "Årtusindets Vurdering af Det Økologiske System," at det øgede befolkningstal de seneste 50 år har medført forurening eller overdrevet udnyttelse af to tredjedele af økosystemerne, som livet afhænger af. Det gælder lige fra ren luft til rent vand. Undersøgelsen er gennemført af over 1.300 eksperter fra næsten 100 lande.