Wednesday, February 02, 2005

Orme koster 169 milliarder dollar
Ifølge en ny undersøgelse foretaget af mi2g, er ondsindede programmer et dyrt bekendtskab for virksomheder. Orme, virus, trojaner og andre ondsindede programmer kostede nemlig virksomhederne mellem 169 og 204 milliarder dollar i 2004. Dette gør 2004 til det værste år nogensinde. Mi2g har beregnet omkostningerne udfra flere faktorer deriblandt betaling for support og overarbejde, mistede forretningsaftaler, højere forbrug af bredbånd, tab i produktivitet, softwareopgraderinger samt omkostninger til genopbygning af data og systemer.