Wednesday, December 01, 2004

Undergang
Nu er den så igen gal med moralen, sproget, ungdomskulturen og livet i folkeskolen. Det viser sig, at ganske almindelige middelklassebørn kalder hinanden for ludere. Midt i Velfærdsdanmark står børn i dyrt tøj og betegner venner og veninder som prostituterede. Den danske forfatterinde Hanne-Vibeke Holst er stået frem og har sagt, at det er hip hoppens skyld. Det er de danske rapmusikere, der sender ord som luder, stram fjappe og møgluder i cirkulation. Og det har udviklet sig til et voldsomt spektakel i morgenaviser, i radioen og den gode sendetid på fjernsynet.