Wednesday, June 23, 2004

Rygere dør 10 år tidligere
En undersøgelse foretaget på britiske mænd over en periode på 50 år viser, at rygning gennemsnitligt skærer 10 år af rygernes forventede levetid. I gennemsnit begyndte rygerne i undersøgelsen at ryge omkring 18 års alderen, og i gennemsnit røg de 18 cigaretter om dagen. Men undersøgelsen viser også ganske overraskende, at mænd, der stoppede med at ryge da de var 30, levede lige så længe, som de der aldrig havde røget. De, der stopper i 40 års alderen, lever kun et år kortere end de, der aldrig har røget. Og de der stopper når de er 50, mister fire år i gennemsnit.