Saturday, May 29, 2004

Hippiegenerationen er blevet velhavere
I takt med at de store efterkrigsårgange går på pension, vil de overveje, hvad den tredje alder skal bruges til. Børnene er flyttet hjemmefra, men de sidder stadig i store villaer med store friværdier. Det vil de ikke blive ved med. De vil realisere friværdien og flytte ind til storbyen, hvor der er stort kulturudbud og et højt aktivitetsniveau. Da efterkrigsårgangene er større end de efterfølgende årgange, er der tale om en usædvanlig situation de kommende år. Samtidig er situationen usædvanlig, fordi netop denne årgang har haft konjunkturerne med sig og derfor økonomisk set er særdeles velpolstret. De har været begunstiget af en negativ realrente, da de etablerede sig, og en positiv realrente i de år, da de konsoliderede sig.