Lidt om gnostikerne
Gnostikerne eksisterede muligvis allerede, da kristendommen kom til verden, skønt ingen historiker har turdet give et præcist bud på, hvilken af de to bevægelser, der kom først. Men næsten 200 år efter Jesus død havde gnostiske synspunkter lige så stor indflydelse, som dem vi siden er kommet til at forbinde med hovedstrømmen i vestlig kristendom. Gnostikerne troede på, at mennesker kan opnå mystisk ophøjet viden igennem guddommelige åbenbaringer. De var en religiøst optændt, upraktisk anlagt flok, som i vidt omfang forkastede den jordiske verden som ufuldkommen. Nogle af dem betragtede den endog som djævelens skaberværk. Igennem askese, cølibat og faste forsøgte de at fremskynde døden og dermed genforeningen med Gud. De nedskrev deres åbenbaringer fra det høje i en række evangelier om Jesus liv, som fortalte en noget andet historie end den officielle version, vi i dag kender fra Det Nye Testamente. Gnostikerne tror ikke, at frelsen ligger i ens tro eller i ens gerninger, men i indsigt og personlig kendskab til det guddommelige og til sig selv.