Sunday, March 21, 2004

Villa Paranoia
I dag har jeg været i biografen for at se Erik Clausens nyeste film. Sonja Richter har hovedrollen som den unge arbejdsløse skuespiller Anna, der bor hos sin succerige skuespillerveninde Olga, som er ved at være træt af at have Anna boende, og da kyllingefarmeren Jørgen søger en sygeplejer til at tage sig af sin gamle far Walentin, som bor i Villa Paradis, hvor han har haft et imponerende forbrug af sygehjælpere. Han er nemlig ret uudholdelig. Men Anna går på med krum hals. Bliver han for streng, får hans skæg en tur med støvsugeren, og efterhånden begynder hun at spille en række af de roller for ham, som hun ikke har fået på teatret, og kommer på den måde til at nå ind til Walentin og få vakt ham til live. Og på den måde bliver der også et og andet i sit eget liv, som Anna må tage op til revision. En meget menneskelig film.