Jørgen Nash er død
Nash har flere gange fortalt, at han skiftede efternavn for at distancere sig fra sin berømte bror, maleren og billedhuggeren Asger Jorn. Mest kendt i den store offentlighed blev Jørgen Nash for sine utallige happenings, ofte med kunstnerkollektivet Drakabygget i det sydlige Sverige som udgangspunkt. Her etablerede han i begyndelsen af 1960erne sin private og kunstneriske base og skabte et tilholdssted, hvor flere hundrede kunstnere fandt inspiration i årenes løb.