Sunday, March 21, 2004

Villa Paranoia
I dag har jeg været i biografen for at se Erik Clausens nyeste film. Sonja Richter har hovedrollen som den unge arbejdsløse skuespiller Anna, der bor hos sin succerige skuespillerveninde Olga, som er ved at være træt af at have Anna boende, og da kyllingefarmeren Jørgen søger en sygeplejer til at tage sig af sin gamle far Walentin, som bor i Villa Paradis, hvor han har haft et imponerende forbrug af sygehjælpere. Han er nemlig ret uudholdelig. Men Anna går på med krum hals. Bliver han for streng, får hans skæg en tur med støvsugeren, og efterhånden begynder hun at spille en række af de roller for ham, som hun ikke har fået på teatret, og kommer på den måde til at nå ind til Walentin og få vakt ham til live. Og på den måde bliver der også et og andet i sit eget liv, som Anna må tage op til revision. En meget menneskelig film.

Saturday, March 20, 2004

Ctrl+Alt+Delete går på pension
David Bradley skrev koden til en af verdens mest brugte tastekombinationer går nu på pension. Han brugte blot fem minutter på at opfinde den berømte tastekombination Ctrl+Alt+Delete, som tvinger genstridige computere til at genstarte. Han har arbejdet rigtig mange år hos IBM, hvor han blev ansat helt tilbage i 1975. Senere var han en af de tolv programmører, der udviklede IBM's personlige computer.

Wednesday, March 17, 2004

Hashhandel sendt til tælling
Det danske politi har travlt med at få lovliggjort den danske fristad, så de går målbevidst efter at få lukket Pusher Street. I virkeligheden er politiet blot den borgelige regerings forlængede arm, som længe har haft et anstrengt forhold til Christiania. Jeg har dog aldrig helt forstået, hvorfor liberalister og konservative gerne vil have at alle andre er som dem selv

Monday, March 15, 2004

Stor modstand mod krigen
Socialisterne vandt valget i Spanien, fordi vælgerne straffede den siddende regering, som aktiv støttede krigen i Irak. Den nye regering trækker sine tropper hjem med øjeblikkelig virkning.

Sunday, March 14, 2004

En måneds kur og en overraskelse
I dag er det præcis en måned siden jeg lavede tarmskylning. Ingen kød, fisk, æg, alkohol og stoffer overhovedet. En dejlig ren tilstand, som jeg har i sinde at fortsætte med at blive i. En anden sjov episode. I dag ydmygede min fødebys fodboldklub Esbjerg dansk fodbolds tophold på deres egen hjemmebane med cifrene 6-1. Et nederlag der aldrig er set større på egen bane.

Saturday, March 13, 2004

Menneskeforagt
Islam udviser til stadighed fjendskab over for den menneskelige fornuft, rationalismen og den kritiske diskussion, uden hvilke demokratiet og videnskabelige og moralske fremskridt ikke er mulige. Tanken om et individ som en moralsk person, der er i stand til at træffe rationelle beslutninger og til at påtage sig et moralsk ansvar for sine frie handlinger mangler fuldstændigt i islam. Den muslimske etik er blevet reduceret til at adlyde ordrer.

Thursday, March 11, 2004

To onder truer os alle
Vestlig materialisme og islamisk fundamentalisme er efter min mening den største trussel mod menneskeheden lige for øjeblikket. Begge ideologier negliserer den menneskelige frihed og bevidsthed.