Thursday, October 26, 2006

Digt af Hermann Hesse

Ligesom hver blomst visner og hver ungdom
viger for alderen, blomstrer hvert trin i livet.
Blomstrer enhver visdom og også enhver dyd
til sin tid og må ikke vare evigt.
Ved hvert livstrin må hjertet være
rede til afsked og ny begyndelse.
For i tapperhed og uden sorg
at hengive sig i andre, nye bindinger.
Der bor en tryllemagt i alt, hvad vi begynder,
den skærmer os og hjælper os at leve.

Muntert skal fra rum til rum vi skride,
intet af dem dog som hjem forblive.
Uden lænker vil os verdenssjælen vide,
trin for trin vil den os løfte, mere give.
Knap er vi hjemme i en kreds af livet
og fortroligt standser op, så truer slaphed.
Kun den der er rede til opbrud og til rejse,
kan rive sig løs fra den golde vane.

Måske vil endnu dødens time
os nye unge rum imødesende.
Men livets kald til os vil aldrig ende,
velan mit hjerte, sig farvel, bliv rask på ny.

Tuesday, October 24, 2006

Digt af Gustaf Munch-Petersen

en borges livshymne

livet -;

først kommer ungdommen,
som er vores forældres,
og som vi bruger vore barneaar
med at glæde os til -

saa kommer arbejdet,
som kan være kedeligt,
men som er sin egen løn -
det er det! -

tilsidst kommer døden,
som vi har lov til
at tro alt om,
hvis vi vil -

tak -

Friday, October 20, 2006

Digt af Gunnar Ekelöf

Djævelen er gud
og Gud er djævel
og jeg lærte
at dyrke dem begge
den ene på én måde
den anden på en anden
men måderne var de samme
fordi de begge befalede
Indtil jeg lærte
Kærligheden at kende, en sprække
mellem de to kæmpende
Kærligheden, en stribe
lys mellem de blodige læber
Den kløft hvorfra
de udvalgte træder ind
i verden af ligeglade
Ligeglade de der dyrker en Gud
Ligeglade de der dyrker en Djævel

Sunday, October 15, 2006

Sort får eller hvid får
Evnen til at skelne mellem det lyse og det mørke, som findes i os selv og i den verden vi allesammen lever i. Vi kan vælge at følge den ene eller den anden vej gennem tilværelsen. Det pudsige er så, at nogle definere begreber helt anderledes end dig selv. Din virkelighed er ligeså vigtig som min livsanskuelse og lige så tilfældig som min livsform. Magt eller kærlighed.

Monday, October 09, 2006

Citat af dobbelt Nobelprismodtager
Lad hverken de medicinske autoriteter eller politikerne vildlede dig. Tag vare på fakta og træf dine egne beslutninger om, hvordan du kan leve et godt liv og arbejde for en bedre verden. Læs mere på en spændende og anderledes hjemmeside.