Friday, September 30, 2005

Kursus i videoredigering
Jeg har været på kursus i tre dage for at lære noget om videoredigering. Vi havde en en bunden opgave og en fri opgave. Den frie opgave bestod af et digt af Gustaf Munch-Petersen, musik af Sinead O`Connor og billeder produceret af af en kollega og så mig. Produktet varede 48 sekunder og vi havde brugt en en halv dag på at lave det. Det drejer sig dybest set om at få lyd, billede og tekst til at gå op i en højere enhed.

Monday, September 26, 2005

IRA har nedlagt våbnene
Den Irske Republikanske Hær har holdt ord og har nedlagt samtlige sine våben, oplyser general John de Chastelain, formanden for den uafhængige våbenkommission, der har overvåget nedlæggelsen af IRA's våbenbeholdning. John de Chastelain er en pensioneret canadisk general, som de seneste otte år har stået i spidsen for bestræbelserne for en fredelig afvæbning af oprørsgruppen. Det er så lykkedes nu.

Saturday, September 24, 2005

Højere skat på boliger
Det er usagligt at frede villaejerne og samtidig være imod øget ulighed i samfundet, udtaler formanden for LO til Politiken. For det er netop udviklingen på boligmarkedet, der skaber størst skel mellem rig og fattig i disse år. I øjeblikket er boligskatten frosset fast på 2001-niveau. Dermed er LO-formanden på kollisionskurs med både regeringen og Socialdemokraterne. Disse to partier tilgodeser jo også middelklassen og overklassen på bekostning af underklassen.

Friday, September 23, 2005

Microsoft fylder 30 år
16.000 medarbejdere er indbudt til at reflektere over selskabets 30-årige historie på selskabets årlige medarbejdermøde fredag. De to topchefer Steve Ballmer og Bill Gates vil tale til medarbejderne om selskabets planer for fremtiden. Microsoft blev grundlagt i 1975, men fik først rigtigt fat i markedet, da IBM besluttede sig for at producere personlige computere. Senere kom MS-DOS, der blev standarden for styresystemer på de tidlige PC´er, og med det blev grundstenen til Microsoft succes som verdens største softwareselskab lagt.

Monday, September 19, 2005

Fire astronauter til Månen i 2020
NASA vil udvikle en ny raket, der skal afløse de aldrende rumfærger, for at gøre det muligt at lande på månen igen. Den amerikanske rumfartsadministration, sagde mandag, at USA vil sende fire astronauter til Månen i 2020 i en ny rumfærge. Hvis det lykkes at sende den nye bemandede raket til månen i 2020, vil der altså være tidsspand i forhold til den første opsendelse på 51 år.

Thursday, September 15, 2005

John Lennon var voldelig og jaloux
John Lennon kunne blive både jaloux og voldelig. Det fortæller Lennons ekshustru, Cynthia Lennon, i erindringsbogen "John", der udkommer 26. september. Parret mødtes som ganske unge, og Cynthia Lennon beskriver indgående de unge år, herunder hvordan Johns plejemor, tanten Mimi, var en sur mokke, der både prøvede at forhindre John i at gå med i The Beatles og helt generelt efterlod ham med personlige problemer på grund af mangel på kærlighed og anerkendelse.

Tuesday, September 13, 2005

En borgers livsrytme
Livet - først kommer ungdommen - som er vore forældres - og som vi bruger vores barneår - med at glæde os til - så kommer arbejdet - som kan være kedeligt - men som er sin egen løn - det er det - tilsidst kommer døden - som vi har lov til - at tro alt om - hvis vi vil - Tak. Digt fra 1932 af Gustaf Munch-Petersen.

Sunday, September 11, 2005

Islam er den mest krigeriske religion
Islams tekster opfordrer i langt højere grad end andre religioners grundtekster til terror og kamp konkluderer Tina Magaard, der er uddannet fra Sorbonne i Paris, som ph.d. i tekstanalyse og interkulturel kommunikation, og som i et treårigt forskningsprojekt har sammenlignet 10 religioners grundtekster.

Sunday, September 04, 2005

Alt for meger snavs på nettet
Det er blevet mere og mere anstrengende at skulle vedligeholde sin computer, fordi der kommer så meget snavs ned fra internettet. Det kræve Anti-virus programmer, programmer som kan finde Spyware, jævnlige opdateringeringer til ens styresystem plus lidt forsighed og sund fornuft i det mangfoldige og kaotiske Cyperspace.

Thursday, September 01, 2005

Hvem er jeg
Jeg er min krop, mine tanker og mine følelser, min fantasi og mine drømme. Jeg er på vej gennem denne tilværelse på godt og ondt, opture og nedture veksler mellem hinanden. Denne eksistens er hverken rigtig eller forkert. Alt er såre godt.