Saturday, November 27, 2004

Buy nothing day
Idéen om at bekæmpe sin købetrang en enkelt dag om året opstod for 13 år siden hos forfatteren Kalle Lasn, der bor i Canada, 45 kilometer fra Vancouver. Han har grundlagt foreningen Adbusters, der også laver anti-reklame- og sluk-tv-aktioner. Lasn og hans medaktivister opfatter det stadigt voksende forbrug som en fælles besættelse, der fører til undergang. Den femtedel af verdens befolkning, der bruger 85 procent af ressourcerne bliver mere og mere afhængige, men mindre og mindre tilfrede af det.

Friday, November 26, 2004

Billede af Marilyn Monroe til salg
Et nøgenbillede af Marylin Monroe skal under hammeren. Auktionshuset forventer, at det vil indbringe mindst 200.000 kr. Det kendte billede er taget af fotografen Tom Kelly, og blev foræret af Monroe til tøjdesigneren Bill Travilla, der kreerede tøjet til flere af hendes film. Billedet var medvirkende til, at den afdøde skuespiller for alvor fik indpas i Hollywood.

Wednesday, November 24, 2004

Computerskærme kan give grøn stær
For første gang mener videnskaben at kunne dokumentere, at meget arbejde foran computerskærmen øger risikoen for at udvikle øjensygdommen grøn stær, der kan føre til blindhed. Mere end 9000 japanere deltog i en undersøgelse på Toho University School of Medicine og af den halvdel, der gennem mange år havde siddet længe foran skærmen, fik mere end 500 konstateret unormale ændringer i øjnene heraf havde 200 udviklet grøn stær.

Monday, November 22, 2004

Hildegard von Bingen
Hildegard von Bingen var en af højmiddelalderens største kapaciteter inden for teologi, lægekunst, naturvidenskab og politik og samtidig var hun digter og komponist. Sidst og ikke mindst var hun også mystiker, som malede sine spirituelle åbenbaringer. På sine gamle dage fik hun i sine visioner den opgave at drage ud og holde offentlige tordentaler mod Kirkens ydre og indre fjender dels mod gnostiske kættere, som udefra underminerede den kristne tro, og dels mod de præster og lægfolk, som indefra nedbrød Kirken med verdsliggørelse og forfladigelse.

Thursday, November 18, 2004

Irland er verdens smørhul
Det er magasinet The Economist, der ifølge BBC News har fundet frem til, at Irland lige nu er verdens bedste land at leve i. Kombinationen af stigende velstand og traditionelle værdier placerer Irland på førstepladsen foran Schweiz, Norge, Luxembourg, Sverige, Australien, Island, Italien, Danmark og Spanien.

Tuesday, November 16, 2004

Pusher Street forsvundet fra bykortet
Den verdenskendte gade Pusher Street på Christiania har fået dødsstødet. Den findes ikke længere. Forlaget Krak har ganske enkelt fjernet gadens navn fra næste års udgaven af Kraks kort over København og Omegn.

Monday, November 15, 2004

Depression skrumper hjernen
Resultaterne forklarer en række hidtil ubesvarede spørgsmål. Vi ved nu, at depression kan skrumpe særlige dele af hjernen, og at aktiv behandling kan skabe nye nerveceller. Vi kan forklare, hvorfor depression bliver værre for hver gang, den opstår. Og det er bevist, at depression skyldes et tæt samspil af både psykologisk og biologiske faktorer, siger overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Hospital i Århus. At hjernens nerveceller bliver direkte påvirket af depression er en kæmpe advarsel til de cirka 250.000 danskere, der har sygdommen i behandlingskrævende grad. Det betyder, at man bør tage sygdommen langt mere alvorlig end i dag, hvor mellem halvdelen og en tredjedel
aldrig søger hjælp.

Thursday, November 11, 2004

Yasser Arafat død i Paris
Overlægen på det militærhospital lidt uden for Paris, hvor Arafat var indlagt, kom torsdag morgen med en kortfattet erklæring om, at den palæstinensiske leder er død. Han vil fredag blive fløjet til den egyptiske hovedstad Kairo, hvor der arrangeres en mindehøjtidlighed, og derefter videre til sit hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden, hvor han skal begraves, oplyser en af hans rådgivere.

Monday, November 08, 2004

Nina Hagen bliver H.C. Andersen-ambassadør
I 200-året for H.C. Andersens fødsel til næste år skal seks tyske kulturpersonligheder være med til at udbrede kendskabet til den danske digter i Tyskland, hvor der vil blive afholdt et væld af fødselsdagsarrangementer. Disse seks blev i dag udnævnt af det danske kronprinspar. Mødet med det danske kronprinspar fik også store smil frem hos de nyudnævnte ambassadører; balletkoreograferne John Neumeier og Sasha Waltz, tv-værten Sandra Maischberger, skuespilleren Katja Riemann, erhvervsmanden Hans-Olaf Henkel og punklegenden Nina Hagen.

Saturday, November 06, 2004

Mærsk forurener mest
Mærsk tegner sig for to tredjedele af alle danske virksomheders udslip af kvælstofilter. Når det gælder udslippet af svovl, står Mærsks virksomheder for 80 procent af den samlede forurening. Den store synder er Mærsk-skibene. Institut for Miljøvurdering betegner forurening fra skibe som et stort, men overset miljøproblem. Skibe sejler på billig fuelolie, der indeholder op til 900 gange så meget svovl som brændstof til biler.

Tuesday, November 02, 2004

Danmark er verdens førende it-nation
ISI sammenligner hvert år en lang række it-parametre. Index 2004 har målt 53 landes evne til at være med i den såkaldte informationsrevolution samt landenes evne til at bruge og udnytte mulighederne i it. Eksempelvis har danskerne fået højeste score, når det gælder andelen af befolkningen, som har adgang til internet. Ifølge undersøgelsen har 67% af danskerne adgang til nettet, 84% af dem har adgang fra eget hjem og 22% af de danske hjem har fået installeret bredbåndsforbindelser. Sverige er nu nummer to på listen, herefter følger USA, som er det land i verden, hvor indbyggerne har flest computere og mest software pr. husstand.

Monday, November 01, 2004

Under huden er vi alle ens
Kortlægningen af den menneskelige arvemasse, det humane genomprojekt, har i stigende grad ført til en erkendelse af, at selv om vi i det ydre kan se meget forskellige ud, er vi inde under huden meget ens. Faktisk så ens, at alle homo sapiens genetisk set er mellem 99,6 og 99,8 procent identiske. Førende forskere i genetik har i det nyeste nummer af tidsskriftet Nature Genetics sat racebetegnelserne og forskellene samt lighederne mellem mennesker af vidt forskellig etnisk herkomst under lup. Konklusionen er, at det efterhånden er mere vildledende end vejledende at inddele mennesker efter racer.