Tuesday, June 29, 2004

Alt er OK
Skrive hvad? Mine tanker som de er lige nu eller som de har været for mange år siden. Alle de mennesker, som jeg har været i kontakt med gennem min rejse fra provinsen til hovedstaden. To liv og alligevel det samme. Forløse smerten ved at beskrive situationen, som udløste den. De mennesker som har gjort én ondt på grund af misforståelser eller mangel på empati. I sidste ende er vi alle på rejse fra et punkt til et andet. Alt er liv.

Saturday, June 26, 2004

Troja
I dag har jeg været i biografen sammen med min søn for at se den meget omtalte film Troja med Brat Pitt i hovedrollen som Achilleus. Den trojanske prins Paris stjæler den smukke dronning Helena fra kong Menelaus. Menelaus overtaler sin bror Kong Agamemnon til at samle en hær for at tage til Troja og hente Helena tilbage. Kong Agamemnon er i virkeligheden kun ude efter byens rigdomme og er ret ligeglad med den smukke Helena. Troja bliver tapert forsvaret af prins Hector, der senere falder i duel med Achilleus, som senere bliver dræbt af en pil fra lillebror prins Paris. Filmen er på sin vis OK, men Homers Iliade, som filmen er inspireret af er en endnu større oplevelse.

Friday, June 25, 2004

Dagbogsnotat
Hvor er jeg født og hvorfor kom jeg ind i dette liv? En tilværelse fyldt med modsætninger på et ydre og et indre plan. Lære at stole på sin egen stemme i denne moderne og mærkelige tid, hvor vi allesammen forurenes med falske idealer. Disse er vanskelige at frigøre sig fra, enten på grund af for meget eller for lidt energi og bevidsthed. Alligevel prøver vi hver især hver på vores egen måde. Du og jeg er helt ens ligesåvel som vi er forskellig fra hinanden.

Wednesday, June 23, 2004

Rygere dør 10 år tidligere
En undersøgelse foretaget på britiske mænd over en periode på 50 år viser, at rygning gennemsnitligt skærer 10 år af rygernes forventede levetid. I gennemsnit begyndte rygerne i undersøgelsen at ryge omkring 18 års alderen, og i gennemsnit røg de 18 cigaretter om dagen. Men undersøgelsen viser også ganske overraskende, at mænd, der stoppede med at ryge da de var 30, levede lige så længe, som de der aldrig havde røget. De, der stopper i 40 års alderen, lever kun et år kortere end de, der aldrig har røget. Og de der stopper når de er 50, mister fire år i gennemsnit.

Monday, June 21, 2004

Riemann gåden løst
Verdens største matematiske gåde, den såkaldte "The Riemann Hypothesis", er blevet løst efter at have givet matematikere grå hår og hovedrysten i mere end 150 år. Det påstår en amerikansk professor efter at have tumlet med regnestykket i omkring 20 år, oplyser BBC News.

Friday, June 18, 2004

Entré tilstøver museer
For briterne og svenskerne er det blevet gratis at gå på museum. Den danske entre blev indført fra 1991 og har siden medført, at langt færre danskere tager på museumsbesøg. I Danmark stiger entréen, mens besøgstallene daler. Skadeligt for folkeoplysningen, lyder kritikken.

Wednesday, June 16, 2004

Få fattige i Danmark
Danmark indtager føringen, når det gælder ligelig indkomstfordeling. I forhold til andre vestlige lande er gruppen af fattige i Danmark relativt lille, og dem, der befinder sig i den gruppe, kommer hurtigt ud af den igen. I alt udgør lavindkomstgruppen 4,2 procent af befolkningen. Det viser en ny rapport fra fire ministerier, der er offentliggjort i dag. Læs hele rapporten her.

Monday, June 14, 2004

Lars Top-Galia forlader Sort Sol
Sort Sols guitarist gennem 20 år, Lars Top-Galia, har valgt at træde ud af bandet, og dermed er der kun to originale medlemmer tilbage fra begyndelsen i 1977, nemlig forsangeren Steen Jørgensen og trommeslageren Thomas Ortved. Bassisten Knud Odde forlod Sort Sol efter den seneste plade i 2001, og guitaristen Peter Peter sagde farvel i 1995.

Saturday, June 12, 2004

EM i fodbold starter i dag
Værtslandet Portugal åbner festen med en kamp i Porto mod Grækenland, som de desværre taber 1-2, trods alle odds.

Thursday, June 10, 2004

Anders And fylder 70
Han holder sig godt. Uden grå hår, rynker eller stok fejrer han i dag sin 70 års fødselsdag. Den hidsige, uheldige and i matrostrøje og med matroshat er en af Disney's mest populære tegneseriefigurer i skarp konkurrence med den seks år ældre Mickey Mouse. Anders And kom til verden som voksen 9. juni 1934, hvor han debuterede i kortfilmen "The Wise Little Hen".

Tuesday, June 08, 2004

John Lennon på LSD
Der er penge i stoffer. Og der er penge i berømtheder. Kombineres de to faktorer, bliver det rigtig dyrt. En tegning som John Lennon under et LSD-trip skriblede på Hotel Continentals brevpapir i Paris i 1967 blev i sidste måned solgt for mere end 120.000 kr. hos auktionsfirmaet Christies

Sunday, June 06, 2004

60 årsdagen for D-dag
Præsident George W. Bush og hans franske kollega præsident Jacques Chirac har været på æresvagt på en amerikansk militærkirkegård, da ceremonierne på 60-årsdagen for D-dag i morges blev indledt i Normandiet.

Friday, June 04, 2004

300.000 vil sulte i Darfur
En sultekatastrofe er uundgåelig i Darfur, som lægger liv til den værste humanitære katastrofe i verden lige nu. Det siger lederen af den amerikanske nødhjælpsorganisation USAid, Andrew Natsios, til BBC Online.

Wednesday, June 02, 2004

Stop de skadelige stoffer
Børn får dårligere hukommelse, ringere intelligens og svagere motorik af de kemikalier, der findes i vores omgivelser. Det viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, der gør endnu et forsøg på at råbe politikerne op.